Sveriges borgerlige svigter svenskerne
De to borgerlige midterpartier, Liberalerna og Centerpartiet, vil hellere udelukke Sverigedemokraterna end føre borgerlig politik. Det er trist - og det kan samtidig styrke yderfløjene yderligere.

De to borgerlige midterpartier, Liberalerna og Centerpartiet, vil hellere udelukke Sverigedemokraterna end føre borgerlig politik. Det er trist - og det kan samtidig styrke yderfløjene yderligere.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Det er et underligt fænomen, når borgerlige politikere er bange for at føre borgerlig politik. For hvem skulle ellers gøre det? I Sverige er den helt gal: Skrækken for på nogen som helst måde at lukke Sverigedemokraterna ind i et politisk rum, hvor de kunne risikere at få den mindste indflydelse, ledte onsdag til, at en ny borgerlig regering forliste, inden den overhovedet var dannet.