Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sverige år nul

Stabilitet kræves, samtidig med at svenskerne må imødese en ny debat om indvandring.

Læs mere
Fold sammen

Den borgerlige regerings valgsejr i Sverige var en klar tilkendegivelse af, at Socialdemokraterna ikke længere arver magten, heller ikke efter en periode i opposition. Det knusende valgnederlag har sendt chokbølger gennem partiet.

Men samtidig er det desværre ikke lykkedes for den borgerlige koalitionsregering at få et flertal. Det giver statsminister Fredrik Reinfeldt problemer, fordi han ikke vil samarbejde med Sverige­demokraterna og heller ikke kan hente støtte fra Miljöpartiet, som det ser ud nu. Reinfeldt har to muligheder: Enten at alliere sig med de omstridte Sverigedemokraterna, hvad han vil have svært ved, fordi han under valgkampen pure afviste det, eller også at forsøge at danne en mindretalsregering. Det sidste vil ikke være tilrådeligt, fordi den vil lide skibbrud efter kort tid med de reformer, de borgerlige ønsker at gennemføre.

Ganske vist har Miljöpartiet indirekte foreslået en samlingsregering hen over midten, men den er der ikke mange, der tror på. Tilbage står Sverigedemokraterna som et alternativ, som det ser ud nu. Uanset hvad må Reinfeldt stille sig selv et spørgsmål: Går det i længden at holde dette parti helt uden for indflydelse, eftersom det har haft held til at komme ind i Riksdagen ved at stille spørgsmål til den måde, indvandring og integration foregår på?

Sverige er på mange måder midt i et vadested rent debatkulturmæssigt, hvad en række fremtrædende svenskere også anerkender dagen derpå. Det er ikke for ingenting, at Sverigedemokraterna har fået den rolle, partiet nu har. Der er helt åbenlyst et debatmæssigt underskud i Sverige, når det drejer sig om indvandring. Reinfeldt kommer formentlig til en erkendelse af, at der ikke er noget at gøre, og at samarbejdet med Sverigedemokraterna er den eneste udgang på regeringsproblemerne. Han vil ganske givet kunne forklare sine vælgere det, og allerede nu er der en del ledende politikere, der netop konstaterer, at politikerne nok har overset noget i forbindelse med netop denne vigtige debat.

For det er ikke ligegyldigt, hvordan Sverige i fremtiden skal bygge et samfund op med den indvandring, det ligesom alle andre vestlige lande har haft gennem de sidste 40 år. Sverige har endda flere indvandrere end Danmark. Derfor er det også vigtigt, at der foregår en diskussion af, hvordan man bedst muligt integrerer så mange mennesker, der her er tale om. Flere af Sverigedemokraternas politikere har en blakket fortid på den yderste højrefløj. Men det er bedre for den borgerlige regering at tage diskussionen åbent og dermed være med til at præge retningen fremfor at stikke hovedet i busken og lade, som om den ikke finder sted. De svenske vælgere har talt, og det er glædeligt, at den borgerlige regering får en chance for at gennemføre de reformer, der er i gang. Men Reinfeldt må ikke lade denne chance gå fra sig ved at male sig op i et hjørne og afvise Sverigedemokraterna. Det vil den borgerlige regering ikke vinde ved i det lange løb.