Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Svenske borgerlige stemmer, der ikke arbejder

Stefan Löfvens nye svenske regering kan blive den svageste, Sverige har haft siden Anden Verdenskrig. Hver fjerde svenske vælger må se sig sat uden for indflydelse, og de borgerlige, der nu engang må være bedst til at føre borgerlig politik, kan ikke bruge deres flertal til noget.

At Stefan Löfven, der her forlader Riksdagen med sin hustru, kunne bevare regeringsmagten efter fire opslidende forhandlingsmåneder i et Sverige, der har valgt 60 procent borgerlige politikere til Riksdagen - det er trods alt en præstation. Men den sker på en ulykkelig baggrund set med borgerlige øjne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jessica Gow / TT / Ritzau Scanpix

Tallene lyver ikke: Det er en meget svag og formentlig handlingslammet regering, Sverige har fået med socialdemokraten Stefan Löfven som fortsættende statsminister. Regeringen er ikke valgt, fordi den har noget flertal for sig, men fordi den ikke har et flertal imod sig.

Blot 115 af den svenske Riksdags 349 medlemmer gav fredag deres støtte til Löfven. Kun fordi såvel det yderste venstrefløjsparti Vänsterpartiet og de to borgerlige grupper Centerpartiet og Liberalerna undlod at stemme imod, kan Löfven fortsætte.

Man må nikke anerkendende af Löfven. Måske er han undervurderet. At kunne bevare regeringsmagten efter fire opslidende forhandlingsmåneder i et Sverige, der har valgt 60 procent borgerlige politikere til Riksdagen - det er trods alt en præstation.

Men den sker på en ulykkelig baggrund set med borgerlige øjne, eftersom forudsætningen for regeringsdannelsen jo var den splittelse af det borgerlige Sverige og samarbejdet i Alliancen, som til sidst skete, da Centerpartiet og Liberalerna brød med Moderaterna og Kristdemokraterna.

Det hele bundede i uviljen mod at arbejde sammen med Sverigedemokraterna, der partout skulle holdes helt uden for indflydelse. Det samme krævede de to borgerlige midterpartier skal være tilfældet med Vänsterpartiet, som accepterede sin skæbne, fordi man fandt alternativet - SD-indflydelse - værre. Derfor undlod man at blokere for Löfven.

Men naturligvis er det demokratisk problematisk, at hver fjerde vælger i Sverige derved anses for at have politiske holdninger, der er ikke-stuerene. Det kan meget vel styrke yderfløjene ved næste valg, som kan komme før man aner det.

For ganske vist har Centerpartiet og Liberalerna på papiret sikret sig, at Löfven i en slags genopførelse af Thorning/Vestager-dramaet i Det Sorte Tårn på flere områder skal føre borgerlig politik. Set fra Danmark - og ikke mindst fra Anders Samuelsens forlængst forladte træ - er det således yderst bemærkelsesværdigt, at en socialdemokratisk ledet regering i Sverige vil fjerne topskatten.

Men ét er, hvad der står på papiret og i regeringsgrundlaget. Noget andet er den politiske virkelighed, der venter. Löfvens regering kan blive den svageste og mest handlingslammede, Sverige har haft i efterkrigstiden.

Årsagen er til at få øje på. Hvis Vänsterpartiet skal holdes uden for indflydelse, skal regeringen sikre sig f.eks. Moderaternas stemmer, når konkret politik skal bæres igennem. Moderaterna vil næppe forsømme en mulighed for på den baggrund at vælte regeringen, hvis Vänsterpartiet fra sit hjørne ikke allerede har gjort det.

En helt enkel sandhed vil da bekræftes: Borgerlig politik føres nu engang bedst af borgerlige. Der formår at holde sammen om at trække samfundet i en borgerlig retning. Det gælder i Sverige. Det gælder også i Danmark. TOM JENSEN