Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sundhed uden ideologi

»Frygten for, at den private sundhedssektor skulle slå den offentlige af banen eller medføre forringelser i det offentlige system, er ubegrundet.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bliver man syg, vil man gerne behandles hurtigt og kvalificeret. Det spiller ikke den store rolle, om lægen, der skal tage sig af én, er offentligt eller privat ansat. Nok så vigtigt er det, at man kan have tillid til behandlingssystemet, og at man ikke skal hive Dankortet op af lommen i ambulancen på vej til en akutoperation. De fleste danskeres tilgang til sundhedssystemet er uideologisk. Vi accepterer f.eks., at de alment praktiserende læger er private erhvervsdrivende, der lever af det offentlige, og at størstedelen af redningstransporten varetages af private virksomheder.

Læs også: Milliarder at hente på øget brug af privathospitaler

Ikke desto mindre har der fra venstrefløjen og dele af fagbevægelsen været voldsom modstand mod privathospitaler og private sundhedstilbud. Den socialdemokratisk ledede regering afskaffede som en af sine første gerninger skattefradraget for private sundhedsforsikringer. Hvilket ikke har reduceret mængden af private sundhedsordninger væsentligt. Dertil kommer, at regionernes brug af privathospitaler steg under SR som følge af den udredningsret, som regeringen Thorning indførte. Privathospitalerne har været gode til at finde de huller, hvor det offentlige sygehusvæsen savner kapacitet, og da Venstre-regeringen efter sommerferien ventes at stramme både behandlings- og udredningsgarantien, kan privathospitalerne forudse øget tilstrømning af patienter.

Da de private sygehuse kan udføre flere specifikke opgaver billigere end de offentlige, er det en positiv udvikling. Ligesom det må hilses velkommen, at ideologien – forhåbentlig – er blæst ud af sundhedsområdet. Privathospitalerne er kommet for at blive, og sektoren vil formentlig vokse. Det er værd at bemærke, at privathospitalerne i dag kun sætter sig på 1,5 procent af de samlede sygehusudgifter på cirka 80 milliarder kr. årligt. Frygten for, at den private sundhedssektor skulle slå den offentlige af banen eller medføre forringelser i det offentlige system, er ubegrundet. Men der er givetvis plads til udvidelser af det private område. Interesseorganisationen Dansk Erhverv vurderer, at godt en tredjedel af de sygehusydelser, som kommer i udbud, kan udføres af private klinikker og hospitaler, og at regionerne derved vil kunne spare 4,2 milliarder kr. årligt.

Læs også: Lægeforeningen kritiserer regeringens behandlingsgaranti

Det kan lyde som et ønskescenario fra organisationens side. Men at privat sundhedsbehandling vil brede sig, står klart. Dels har privathospitalerne forlængst alene ved deres tilstedeværelse givet de offentlige sygehuse den nødvendige konkurrence, således at der er sket effektiviseringer – dog med stor forskel mellem regionerne. Dels fordi tendensen til individuel og hurtig behandling breder sig. Det er derfor oplagt, at sundhedsminister Sophie Løhde overvejer privathospitalernes rolle i forhold til hele sundhedsvæsenet. Hidtil har de primært koncentreret sig om folkesygdomme og masseoperationer, om man så må sige. Der er ikke noget til hinder for, at privathospitalerne kaster sig over mere specialiserede områder. Blot det sker under samme offentlige kontrol, som gælder for de offentlige sygehuse, og i en balance, hvor vi fortsat kan stole på sundhedssektoren uden at skulle skele til den enkelte læges ansættelsesforhold.