Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Stram Kurs stiller dansk politik over for en seriøs test

13 partier er nu opstillingsberettigede til folketingsvalget, og valgkampen kan blive lidt af en cirkusforestilling. Det må både medier og ansvarlige politikere arbejde for at undgå, selv om også yderligtgående politiske bevægelser naturligvis må og skal dækkes.

Stram Kurs bekæmpes bedst med argumenter. Med det udtrykkelige budskab, at en stram udlændingepolitik i Danmark aldrig må forveksles med eller blive blot tilnærmelsesværdigt lig med Rasmus Paludans radikaliserede ideer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lørdag morgen ved 7.30-tiden var det et faktum: På kort tid har Rasmus Paludans ekstrem-højreparti Stram Kurs skaffet sig tilstrækkeligt med vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til det folketingsvalg, der kommer lige om lidt.

Det er en vild og bekymrende udvikling, at en så outreret figur som Paludan kan skaffe sig så stor opbakning. Hans udsagn og partiets programpunkter taler for sig selv. Paludan er for nylig dømt for racisme, og hans ideer bygger på en radikal etnisk nationalisme og fantasier om noget nær apartheid-lignende tilstande. Stram Kurs er et parti, der vil bekæmpe enhver muslimsk og ikkevestlig tilstedeværelse i Danmark, og som vil tvangsdeportere og internere på måder, der er på direkte kollisionskurs med Grundloven.

Det er Paludan åbenlyst ligeglad med. Vi får håbe, at kun få vælgere reelt vil vise sig at have samme standpunkt. Det kan ikke udelukkes, at den pludselige tilstrømning af vælgereklæringer til Stram Kurs også er udtryk for andre fænomener end en akut radikalisering af dele af den danske befolkning.

Rasmus Paludan må således sende en venlig tanke til ballademagerne på Nørrebro, der for et par uger siden reagerede voldeligt på hans provokerende korankastende demonstration på Blågårds Plads. Det var efter disse optøjer og den uundgåelige og nødvendige medieomtale, de medførte, at vælgererklæringerne begyndte at strømme ind.

Samtidig har vi fået et slags social medie- og internetdemokrati, hvor de mest ekstreme har adgang til at kommunikere via samme platform og på lige fod med alle andre, og hvor det er blevet utroligt let at afgive en vælgererklæring. Særligt når reglerne reelt omgås, som det har været gjort af både Paludan og Klaus Riskær Pedersen, da understøttes en ny virkelighed, hvor man kan frygte, at mange ikke tænker, at deres digitale adfærd har følger i den konkrete verden.

Det har den som bekendt. Det ser vi nu. 13 partier er nu opstillingsberettiget til folketingsvalget, og valgkampen kan blive lidt af en cirkusforestilling. Det må både medier og ansvarlige politikere arbejde for at undgå, selv om også yderligtgående politiske bevægelser naturligvis må og skal dækkes. I et frit samfund tier man ikke tingene ihjel. Heller ikke ubehagelighederne og ekstremerne.

Stram Kurs' pludselige ankomst i valgkampen har fået nogle til at anbefale politiske skridt som en markant stramning af reglerne for opstillingsberettigelse eller en markant højere spærregrænse.

Det er godt, at det hul i valgloven, som både Riskær og Paludan har udnyttet, bliver stoppet. Men derudover skal typer som Paludan ikke standses med loven i hånd. Det gælder både, når han demonstrerer, og det gælder, når han deltager i et folketingsvalg.

Stram Kurs bekæmpes bedst med argumenter. Med det udtrykkelige budskab, at en stram udlændingepolitik i Danmark aldrig må forveksles med eller blive blot tilnærmelsesværdigt lig med Rasmus Paludans radikaliserede ideer.

Det danske demokrati står over for nogle uger, hvor det er nødt til at vise sig voksent og ikke til fals for de mest yderligtgående strømninger set i dansk politik i mange årtier. Lad os håbe, det består testen.

TOM JENSEN