Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Storbyens små oaser – med støj og møg

Foto: Sara Gangsted. Distortion 2016 på Nørrebro. Foto: Sara Gangsted/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

I tusindvis flytter nye beboere til København i disse år. For at studere, for at arbejde eller for som pensionister at nyde byens kulturtilbud. Det er en god udvikling. Ikke mindst hvis man tænker 20-30 år tilbage på dengang København flere steder var en forsømt og tarveligt udseende hovedstad. Men med så mange mennesker, der skal leve sammen på forholdsvis begrænset plads, bliver tolerancen over for hinanden gang på gang udfordret.

Ikke blot i de daglige slagsmål mellem bilister, cyklister og fodgængere om, hvem der har mest ret til at være her. Nej, med den strøm af oplevelser, kultur og udfoldelsesmuligheder, som København efterhånden kan præstere året rundt, er der nok at blive irriteret over som beboer i byen.

Onsdag indledes således Distortion-festivalen, som traditionelt kan få mange op i det røde felt. En del af festen foregår på gaderne, den tiltrækker mange unge fra hele hovedstadsområdet, og dens særkende er høj techno-musik, som man virkelig skal elske for at kunne holde ud. Men Distortion er en del af sommer-København. Efter de første, højst kritisable forsøg har arrangørerne faktisk prøvet at tage ved lære. En del af festen er flyttet uden for byen. Gadefesten forsøger man at få dæmpet inden borgerlig sengetid, og man gør en ihærdig, men desværre ofte forgæves indsats for at dæmpe svineriet og rydde op efter de mange gæster, som tilsyneladende ikke aner, hvad en affaldsspand eller et toilet er.

Diskussionen rækker selvfølgelig videre. For der er i sidste ende en regning, som betales af skatteyderne. Plus det efterhånden tilbageværende spørgsmål: Hvem har mest ret til byen? Det indlysende, men også naive svar er, at den tilhører os alle. Og hvis folk i almindelighed kunne opføre sig ordentligt og lade være med at svine og larme i så voldsom grad, kunne vi alle sammen være her – også når musikken swinger. Vi taler om noget så banalt – men fjernt – som almindelig høflighed og god opdragelse.

En storby er et sted, hvor der sker noget. Det er derfor, så mange elsker at bo i København. Vil man bo i en storby, må man acceptere en vis grad af gadestøj og aktiviteter. De mennesker, der bor, arbejder og betaler skat i Københavns Kommune har et berettiget krav på som hovedregel at kunne få lov at sove om natten og at kunne bevæge sig gennem gaderne uden at skulle sparke til tomme pizzabakker og ølkrus eller vade i urin. Det kan være højst irriterende, når larmen tager overhånd, når svineriet breder sig, når gadefesten fortsætter efter midnat, når maraton-løberne tramper gennem en afspærret by eller når en flok knaldhætter går amok efter en foldboldkamp. Og det kunne være skønt, hvis folk kunne tage sig selv i nakken og vise mere hensyn.

Læs også: Her er 8 udfordringer, som flere indbyggere skaber for København

Man kunne da overveje mere polti og flere bøder, men man kan ikke lovgive sig ud af dårlig opførsel. Det handler om moral og ansvar. Såvel i dagligdagen som under diverse festivaler og begivenheder. »Storbyens små oaser«, kaldte C.V. Jørgensen et af sine første albums. København er med alle sine fejl og skønhedspletter en oase af en storby. Nyd byen og festen. Brug byen, men lad være med at misbruge den.