Stop ulighedshysteriet – Danmark er et lige land med høj social mobilitet

Det er ganske enkelt forkert at tegne et billede af et meget ulige land, hvor fattige familier bliver holdt nede på bunden af indkomsthierarkiet, som DR gjorde forleden. Få lande har så lige en indkomstfordeling som Danmark, den økonomiske vækst kommer alle til gode, og den sociale mobilitet er høj.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Debatten om ulighed blusser jævnligt op, når friske tal og analyser ser dagens lys. Hver gang øjner venstrefløjen en chance for at puste nyt liv i sin væksthæmmende og sværmeriske fordelingspolitik, så her rynker man bekymret brynene og taler om familier, der bliver fastholdt i dyb fattigdom.