Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Stop med at mistænkeliggøre ministre der skifter job

Foto: Søren Bidstrup. Med Brian Mikkelsens farvel til politik mister de Konservative en af deres mest centrale politikere på Christiansborg. Torsdag præsenteres hans afløser.
Læs mere
Fold sammen

At tre markante ministerafgange på stribe får Lars Løkke Rasmussens regering til at ligne en synkende skude, hvor rotterne er på vej ud over rælingen, er selvfølgelig uheldigt og noget, som regeringstoppen må bruge sommeren til at gruble over.

Når det er sagt, er der grund til at sige tillykke til Dansk Erhverv med dets nye direktør. Brian Mikkelsen er dybt engageret og meget kompetent til netop det job. Og trods kritik er han i sin gode ret til at skifte sin ministertaburet ud med en post i spidsen for en privat interesseorganisation.

Allerede minutter efter, at Brian Mikkelsen havde meddelt sit jobskift, blev der fra forskellig side fyret de sædvanlige kanoner af.

Både Alternativet, Enhedslisten og den radikale regionsformand i hovedstaden fandt det forkasteligt, at erhvervsministeren på den måde kunne skifte til den anden side af bordet og blive lobbyist fra den ene dag til den anden.

Men selvfølgelig kan han det. At være politiker bør ikke være en livstidsstilling.

De senere år har budt på masser af eksempler på, at toppolitikere har fundet vej til interesseorganisationer og private lobbyorganisationer, hvor de kan udnytte det netværk og den viden, de har fået som politikere og ministre.

Den konservative Lene Espersen gik til Danske Arkitektvirksomheder, socialdemokraten Karen Hækkerup til Dansk Landbrug, Lars Barfod (K) og Gitte Lillelund Bech gik ind i lobby- og PR-branchen.

Også Enhedslistens Morten Kabell gik fra sin borgmesterpost på Københavns Rådhus til at blive lobbyist, selv om hans partifæller i årevis har tordnet mod alle andre, der gik samme vej. Sådan er moral på venstrefløjen godt og dobbeltmoral dobbelt så godt.

Folketinget bør i højere grad afspejle befolkningen og ikke være for politikere, der gror fast. Der skal være en vej ind i politik, som er nem for dem, der vil og har evnerne og engagementet.

Men der skal også være en vej ud.

»Også Enhedslistens Morten Kabell gik fra sin borgmesterpost på Københavns Rådhus til at blive lobbyist, selv om hans partifæller i årevis har tordnet mod alle andre, der gik samme vej. Sådan er moral på venstrefløjen godt og dobbeltmoral dobbelt så godt.«


Hvis vi af uklare moralske årsager afskærer politikere fra at få et job uden for politik, hvor de kan udnytte al den erfaring, de har fået der, så stivner det politiske system og bliver forbeholdt karrierepolitikere, som har taget den slagne vej fra de politiske ungdomsorganisationer over Institut for Statskundskab til en plads i Folketinget.

Selvfølgelig skal man ikke være blind for de interessekonflikter, der kan opstå, når toppolitikere skifter job. Hvis en minister eksempelvis har fremmet en bestemt sag for at få et vellønnet job, er der naturligvis noget helt galt.

Det har vi heldigvis ikke i Danmark set eksempler på, og den slags har det med før eller siden at komme frem i lyset. Internationalt har spektakulære jobskift med god grund givet anledning til alvorlig kritik.

Den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder blev bestyrelsesformand hos den russiske gasgigant Gazprom. Her er der tale om et jobskift, hvor en person, som har siddet øverst i magthierarkiet og været dybt inde i maskinrummet i den tyske stat, som går over til et selskab, der i sit tætte samarbejde med den russiske ledelse modarbejder Tyskland og Europa.

Det er naturligvis moralsk uacceptabelt, men ligger milevidt fra Brian Mikkelsens nye job.