Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Stem på den bedste kandidat – uanset køn

Der stiller masser af stærke og dygtige kvinder op til folketingsvalget. Hvis du er enig med én af dem, så stem på hende – på grund af hendes holdninger og hendes dygtighed. Ikke på grund af hendes køn.

ft
Vi bør opfordre flere kvinder til at melde sig som kandidater og gøre en indsats imod den chikane, som mange kvinder med en stemme i den offentlige debat oplever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

»Alt at vinde, stem på en kvinde«. Sådan lyder opfordringen fra Dansk Kvindesamfund her i valgkampen. Det er et godt rim, men derudover er der ikke meget at være begejstret for. Kampagnen er nemlig et udslag af tidens identitetspolitiske bølge, hvor gruppetilhørsforhold som køn, etnicitet og seksualitet bliver tillagt stor betydning i sig selv.

Sådan bør det ikke være. Vi skal opnå ligeværd ved at insistere på, at kendetegn som for eksempel køn ikke har nogen betydning, når et job skal besættes: En kvinde kan være akkurat lige så god som en mand til at varetage jobbet som politiker – eller som direktør, bestyrelsesmedlem eller ingeniør for den sags skyld.

I det nuværende folketing er 37,4 procent af medlemmerne kvinder. Det er bare ikke et bevis på, at det er sværere for kvinder end for mænd at blive valgt – faktisk er det lige omvendt. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 var der nemlig kun 31,3 procent kvinder på opstillingslisterne, så det er alt andet lige lettere at blive valgt, hvis man er kvinde.

Men det ville da være dejligt, hvis flere kvinder ønskede at stille op, så kønssammensætningen i Folketinget blev mere ligelig. Vi bør også handle: Opfordre flere kvinder til at melde sig som kandidater og gøre en indsats imod den chikane, som mange kvinder med en stemme i den offentlige debat oplever. De fleste partier gør faktisk en aktiv indsats for at få flere kvinder til at stille op, netop fordi de ønsker mangfoldige folketingsgrupper. Det er godt.

Så jo, man skal ikke læne sig tilbage. På den anden side er der heller ikke grund til den helt store alarmisme. Vi har allerede haft vores første kvindelige statsminister, og vi er sandsynligvis på nippet til at få den næste. Nogle af de stærkeste og mest betydningsfulde partiledere i nyere politisk historie er kvinder: Pia Kjærsgaard, Margrethe Vestager og Marianne Jelved. Kjærsgaard sidder i øjeblikket på folkestyrets fineste post, nemlig som formand for Folketinget.

Som led i kampagnen for at få flere kvinder valgt fremhæver Dansk Kvindesamfund Spanien, hvor 40 procent af parlamentsmedlemmerne er kvinder. Netop Spanien har et kvotesystem, hvor partiernes opstillingslister kun bliver godkendt, hvis der er minimum 40 procent af begge køn, ligesom mindst to af de fem øverste kandidater skal være kvinder. Socialdemokratiet i København har indført en lignende kvoteordning, som skal gælde fra næste kommunalvalg.

Med kvoter kan man bestemt tvinge en mere ligelig kønssammensætning igennem, men det er den helt forkerte vej at gå. Kvinder er præcis lige så stærke og dygtige som mænd og har derfor ikke brug for særbehandling. Kvindelige kandidater skal ikke tvivle på, om de er blevet stillet op på grund af deres holdninger og dygtighed, eller om det bare handlede om, at partiet skulle opfylde en kvote. Det er uværdigt.

Til valget 5. juni er 305 af de i alt 865 folketingskandidater af hunkøn, hvilket svarer til 35 procent. Hvis du er mest enig med en af disse kvindelige kandidater, og hvis du finder hende dygtig og energisk, så skal du stemme på hende. Men du skal stemme på hende netop på grund af hendes holdninger og hendes dygtighed – ikke på grund af hendes køn.

Ligesom kampen mod racisme bør handle om farveblindhed, bør kampen mod sexisme handle om kønsblindhed.

AMALIE LYHNE