Statsministeren har et ildevarslende syn på frihed

Det er stærkt bekymrende, at Danmark har en statsminister, som tilsyneladende har uorden i kompasset i forhold til at forstå, hvordan de restriktioner, hun som regeringschef selv har indført, faktisk påvirker borgernes frihed.

»Mette Frederiksens svar i Folketinget (...) tegner et billede af en regeringsleder, der er besynderligt distanceret fra de konsekvenser, der har fulgt de nødvendige beslutninger og restriktioner, som har måttet gennemføres siden coronakrisens begyndelse,« skriver Tom Jensen i denne leder. Liselotte Sabroe

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag i folketingssalen blev spurgt af Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh om alle restriktioner vil blive ophævet, når alle danskere er vaccineret, ville statsministeren ikke svare bekræftende. På grund af truslen fra nye coronamutationer.