Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Statsborgerskab er ikke en ret

»Grundloven har placeret magten til at tildele statsborgerskab hos Folketinget, netop fordi statsborgerskab ikke er en juridisk, men politisk beslutning.«

Naser Khader mener ligesom Berlingske, at en person, som arbejder for at udskifte demokratiet som styreform med et religiøst diktatur, ikke skal tildeles statsborgerskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Islamisten Belal El-Khatib, der ønsker demokratiet afskaffet i Danmark, skal ikke tildeles dansk statsborgerskab. I hvert fald ikke hvis det står til det konservative folketingsmedlem, Naser Khader. Belal El-Khatib blev inden sidste valg stillet i udsigt at komme med i lovforslaget, der i løbet af efteråret giver statsborgerskab til endnu nogle tusinde personer, som opholder sig i Danmark. El-Khatib har boet i Danmark det meste af sit liv, og den ene af hans forældre er allerede dansk statsborger. El-Khatib blev optaget på lovforslaget af det daværende røde flertal i indfødsretsudvalget, som dispenserede fra reglen om, hvor længe man skal have været selvforsørgende.

Men Naser Khader mener, at en person, som arbejder for at udskifte demokratiet som styreform med et religiøst diktatur, ikke skal tildeles statsborgerskab, hvilket Khader vil stille forslag om. Og det gør Naser Khader ret i. Statsborgerskab er ikke en rettighed, man kan opnå, hvis blot man har boet i landet et bestemt antal år, taler dansk, forsørger sig selv og er ustraffet. Statsborgerskab er en status, som Folketingets flertal kan give en person, som Folketinget håber vil gavne Danmark. Der er ingen andre betingelser eller muligheder for at opnå statsborgerskab end den ene, at Folketingets flertal ønsker at give det.

I tilfældet Belal El-Khatib er det ikke i Danmarks interesse at give statsborgerskab til en person, som arbejder for at erstatte demokrati med præstestyre, et kalifat. Et nej til statsborgerskab betyder ikke, at den pågældende skal udvises. Han kan blive boende i landet som hidtil og kan tænke, skrive og demonstrere, som han vil, inden for lovens almindelige rammer. Der bliver ikke taget noget fra ham. Men han tildeles på den anden side ikke den gave, som Folketinget i henhold til Grundloven har mulighed for, men slet ikke pligt, til at give ham. I Folketingets venstre side mener Enhedslistens ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen derimod, at statsborgerskab skal gives automatisk, når blot nogle bestemte forudsætninger er opfyldt eller dispenseret fra. Selv en hårdkogt nazist skal efter hendes opfattelse have statsborgerskab.

Denne rettighedstankegang strider mod kernen i Grundlovens bestemmelse om statsborgerskab. Grundloven har placeret magten til at tildele statsborgerskab hos Folketinget, netop fordi statsborgerskab ikke er en juridisk, men politisk beslutning.

Man kan indvende, at Danmark – desværre – gennem årene har gjort andre islamister til statsborgere, så hvorfor ikke også denne ansøger? Svaret er enkelt og udmærket formuleret af Naser Khader: »Der er idioter nok. Vi skal da ikke have flere.«

I øvrigt må personer, der ønsker demokrati erstattet med teokrati, umuligt kunne underskrive den loyalitetserklæring, der er forudsætningen for at søge statsborgerskab, og hvori man lover at respektere »grundlæggende danske retsprincipper«. De omfatter som bekendt ikke religiøse forskrifter.