Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Staten skal ikke sende regningen til boligejerne

Regeringen har planer om at flytte lån fra realkreditinstitutionerne til staten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Hver gang staten blander sig i et privat marked, har det utilsigtede konsekvenser – og de er oftest negative. Det, der umiddelbart synes indlysende, ender som regel med, at regningen blot havner et andet sted. Sådan er det tilsyneladende også med regeringens planer om at flytte lån til den almene boligsektor for 162 milliarder kroner til staten fra de etablerede realkreditinstitutter. I regeringens udspil er der lagt op til at spare mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner årligt, fordi staten kan låne penge til en billigere rente end i de private finansielle institutter. Men så enkelt er det desværre ikke, der er en pris at betale.

Som flere økonomer peger på i Berlingske, vil manøvren få renten på almindelige fastforrentede boliglån for private boligejere til at stige. Når man fjerner så mange milliarder fra realkreditmarkedet, vil kursen på realkreditobligationerne falde og renten stige. Hvor meget, kan være svært at forudse, men boligejere med fastforrentede lån vil med al sandsynlighed komme til at sidde dyrere i det. Og det er ikke fair.

Desværre må man sige, at timingen for sådan et indgreb næsten ikke kan være værre. Boligejerne har netop været igennem en lang periode med usikkerhed på grund af de kaotiske forhold omkring Skats ejendomsvurdering.

Der er tidligere på året med hiv og sving fundet en kompliceret løsning, der rækker mange år frem i tiden, og som man stadig ikke kender den fulde effekt af. Stigende renter på de fastforrentede lån vil føre til ny usikkerhed og samtidig modarbejde ambitionerne om at få en større del af den samlede lånemasse væk fra de mere risikable kortforrentede lån, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Men det værste er, at de nye statslån medfører en skjult skattestigning betalt af boligejerne forårsaget af et alt andet end liberalt indgreb i et frit privat kapitalmarked. Med de nye advarsler fra boligøkonomer tyder det på, at det var en rigtig analyse, som Venstres gruppeformand Søren Gade leverede, da han i sommer satte brand internt i partiet ved at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig kunne være Venstres mening at føre »socialistisk politik« og »stjæle markeder fra private aktører«. »Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at den idé er undfanget af en minister i en borgerlig-liberal regering,« sagde Søren Gade. Og så var der åbnet for ballet og de gamle fløjkampe.

Staten skal ikke agere bank. Det er man meget bedre til i det private. Selv om statslige lån er billigere, forskubber det konkurrencen og fordrejer vilkårene, når staten blander sig. Men når det generelt handler om det danske boligmarked, er det mere reglen end undtagelsen. Samlet set er vores boliger så offentligt reguleret med skatter og afgifter, en stor støttet social sektor og en detaljeret og forvridende lejelov, at det ligner socialisme. Værdier går tabt, og ingen kan længere gennemskue konsekvenserne. Derfor skal man tænke sig godt om, før man begynder at pille ved hjørner af boligmarkedet og den måde, det finansieres. Langt hellere skulle regeringen begynde at se på, hvordan man kan deregulere hele området og sætte flere markedskræfter fri.