Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sprogforvirring

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som man måske vil have bemærket, er bindestreger og sammentrækning af ord ved at gå af mode i Danmark. Folk skriver rask væk »grænse kontrol«, »udsalgs feber« og »stave fejl« og fatter ikke, at der skulle være noget galt i det. Det gør man jo på engelsk. Og hvis de insisterer længe nok på deres fejltagelse og får andre med på den, ja, så er det kun et spørgsmål om tid, før Dansk Sprognævn blåstempler den nye praksis. Ud fra betragtningen om, at dansk er det, danskere taler.

Men det er den værste form for demokrati, der findes. At hvis mange fremturer længe nok, så får de automatisk ret. Og når det kan komme dertil, skyldes det alene, at vi i Danmark i den grad har manglet en autoritet, som vil påtage sig at sige, hvad der er op og ned, ret og vrang, rigtigt og forkert: I stedet får man at vide, hvad der er normalt. Der er derfor al mulig grund til at hilse Dansk Folkepartis nye forslag om, at Dansk Sprognævn fremover i langt højere grad skal være normsættende, velkommen. Dansk Sprognævns selvopfattelse som registrant snarere end som skolemester har ikke gavnet nogen, men blot gjort os til en nation af sprogforvirrede.

Givetvis har nævnets intentioner været de bedste. Man har tænkt, at sproget ikke længere skulle være et magtmiddel, der satte klasseskel mellem mennesker. I et Danmark med stadig flere nydanskere skulle rigid retskrivning ikke medvirke til skabelsen af et nyt proletariat. Resultatet har imidlertid været det modsatte. Folk, herunder ikke mindst nydanskere, har skullet bruge uforholdsmæssigt meget tid på at spekulere over, hvad der egentlig er rigtigt. Hvis man skal lære et nyt sprog, er noget nær det værste, som læreren kan sige, at det handler om Gefühl. Tænk, hvis færdselsreglerne blev administreret sådan.

Desuden er det løgn og latin, at der ikke er regler for det danske sprog. Der er skam regler, de bliver bare hele tiden lavet om, og højst inkonsekvent. Så må man pludselig både skrive »kufferten står inden for døren« eller »kufferten står indenfor døren«, men hvis ordene står adverbielt, må man ikke selv vælge: Man skal fortsat skrive »kufferten står indenfor«. Eller man må skrive ministerie frem for ministerium, men ikke magnesie frem for magnesium. Kun de stærke kan overleve i en vild sprogjungle, de svage kommer stadig galt af sted og kan nu ikke engang få et klart svar på, hvad de skulle have gjort. For det kan godt være, at det er lige så godt at skrive kikke som kigge, men som enhver nydansker vil vide, bliver man til grin, hvis man roder rundt i »en« og »et«. Kritikerne af Dansk Folkepartis forslag vil givetvis indvende, at i Danmark er ordet frit: Vi skal ikke have et sprogpoliti, der slår hårdt ned på anglicismer og i lighed med nordmændene tvinger os til at kalde en airbag for kollisjonspude.

Og kritikerne har en pointe. Dansk Sprognævns rolle skal naturligvis ikke være at forsøge at bremse udenlandske ords indtog i det danske sprog, men tværtimod at sørge for, at de nye ord får en ordentlig modtagelse og bliver forsynet med dansk bøjningsmønster og flertalsendelse. I dag går ordene ofte for lud og koldt vand og staves efter forgodtbefindende. Folk må selvfølgelig skrive og tale dansk, som de vil. Men vi skal have en myndighed, som ikke skammer sig over at fortælle dem, hvordan de kan blive bedre.

»I dag går ordene ofte for lud og koldt vand og staves efter forgodtbefindende«

Posted by Berlingske on 18. august 2015