Socialdemokratiet har budt op til en ualmindelig beskidt valgkamp

Når den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, sammenligner Venstre med Donald Trump, trækker han debatten ned på så lavt et niveau, at det politiske indhold udviskes. Det er måske også meningen.

»Hummelgaard begrunder sine beskyldninger med Venstres ageren blandt andet under coronanedlukningen, minksagen og FE-sagen. Den konsekvente sammenligning med den tidligere amerikanske præsident er ikke bare hård, den er også absurd, urimelig og fremsat mod bedre vidende,« skriver Amalie Lyhne i denne leder. Liselotte Sabroe

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Der er »elementer af trumpisme« i Venstres måde at føre politik på, Venstres strategi er at »så mistillid til alt og undlade at forsvare institutionerne«, og i Venstres kritik af statsministerens slettede sms’er er der »en klar parallel til det stormløb, som Republikanerne – især Trump – løb mod Hillary Clintons e-mails i den forrige amerikanske valgkamp.«