Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Snyderiet med opstilling til Folketinget må stoppes

Skandalen med at digitalisering har gjort det let at blive opstillingsberettiget til Folketinget fortsætter. Det kommer i kølvandet på utallige statslige IT-skandaler. Løsningen er at gå tilbage til papir og kuglepen.

Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen samlede underskrifter i så voldsom en fart – og blev i den forbindelse ved med at bøje reglerne på trods af gentagne irettesættelser fra Indenrigsministeriet – at de måtte finde folketingskandidater i sidste øjeblik. Det hjalp dem dog ikke på valgaftenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Berlingske kunne fredag afsløre, at partiers mulighed for at snyde sig til at blive opstillingsberettiget vil eksistere frem til 2020. Folketingets langsommelighed med at få løst problemet, der har været kendt siden december 2018, er bemærkelsesværdigt i lyset af, at en række politiske veteraner med Bertel Haarder i spidsen forleden alvorstungt påpegede, at der var tale om et demokratisk problem. Det er et problem, de selv har skabt, og som de selv skal løse.

Baggrunden for skandalen er en politisk aftale fra 2013 med tilslutning fra alle de partier, der dengang sad i Folketinget. Aftalen blev i 2014 omsat til et lovforslag fremsat af indenrigsminister Margrethe Vestager, der digitaliserede indsamlinger af de vælgererklæringer, som gør et parti opstillingsberettiget.

Man kan have stor morskab af at læse referatet af Folketingets forhandlinger 20. februar 2014, den dag lovforslaget var til 1. behandling. Et gennemgående tema i ordførernes indlæg er en ureflekteret begejstring for digitalisering, ».. fordi vi skal selvfølgelig følge med tiden, indrette os efter den tid vi er i ...« lød det fra de Konservatives Mike Legarth. I relation til substansen og den aktuelle bekymring for, at det er blevet for let at blive opstillingsberettiget, er det bemærkelsesværdigt, at ordførerne med digitaliseringen ønskede at gøre det lettere for nye partier at blive opstillingsberettiget. Som eksempel sagde Venstres ordfører Michael Aastrup Jensen: »at det er fornuftigt, at lovforslaget lægger op til at digitalisere vælgererklæringerne og gøre det lettere og mere overkommeligt for nye partier at stille op til valg«.

Formålet med digitaliseringen var altså, at det skulle være lettere at blive opstillingsberettiget. Men det skulle altså ikke være så let, som det rent faktisk er blevet. Men sådan går det, når man digitaliserer med hovedet under armen. Hverken politikere eller embedsmænd formår at overskue konsekvenserne af digitalisering eller de utilsigtede muligheder, digitaliseringen åbner for. Det er sagens kerne.

Listen over IT-skandaler i staten er rystende lang: Amanda, Polsag, EFI, Daccis fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Politiet, Skat og forsvaret er nogle få af de mange kostbare, men skrottede statslige IT-systemer. Flere er på vej. Skats nye ejendomsvurderingssystem, som den brede politiske aftale om den nye ejendomsbeskatning står og falder med, er forsinket og har overskredet budgetterne.

I marts måned vedtog et enigt folketing at lukke hullet i det eksisterende digitale system, der gør det let at blive opstillet. Men den beslutning får tidligst virkning i 2020, fordi der skal udvikles et nyt IT-system, som skal i udbud. Det tager alt sammen tid. I virkeligheden er det meget optimistisk at tro, at et nyt IT-system, der fungerer efter hensigten, kan være på plads allerede i 2020. Det er også bemærkelsesværdigt, at Folketinget ønsker at løse problemet ved at udvikle et nyt IT-system. Skræmmer sporene slet ikke? Det er kun et spørgsmål om tid, før fingersnilde IT-nørder finder metoder til at omgå det nye IT-system.

Problemet med den lette adgang til opstilling er som påpeget af de politiske veteraner reelt. Den oplagte løsning er at gå tilbage til et analogt system med vælgererklæringer på papir og rigtige underskrifter. Når staten formentlig i en fjern fremtid har styr på, hvordan man udvikler IT-systemer, der virker, kan man genoverveje en digitalisering af vælgererklæringerne. Men man skal være helt sikker på, at systemet lever op til de politiske intentioner.

OLE P. KRISTENSEN