Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Snup en ny start Carl Holst

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes tidspunkter, hvor man kan have fuldstændig 100 procent ret, og så alligevel tage fejl. I hvert fald hvis man bliver ved med at stå på sin ret. Sådan et tilfælde befinder forsvarsminister Carl Holst sig i lige netop nu.

Med en usædvanlig sjælden grad af tonedøvhed har forsvarsministeren fået den dårligst tænkelige start i den nye regering. Han har lige ramt den bund, hvor man næsten fristes til at sige: giv dog den mand en effektiv spindoktor. Og det bør høre til sjældenhederne ligefrem at anbefale den slags.

Carl Holst har gennem et årelangt arbejde som amtsrådsformand og regionsformand optjent retten til et eftervederlag på 833.040 kr. Så langt så godt.

Eftervederlag er beregnet på at sikre politikere både lokalt, regionalt, folketingsmedlemmer og ministre en vis form for forsikring og overgang fra det politiske hverv til et andet arbejde.

Hvad der for mange faktisk desværre kan være en meget svær proces. Ikke alle arbejdsgivere synes, det er særligt kompetencegivende at have været folkevalgt.

Vi har desværre en meget skidt kultur, når det gælder om både at fremme lysten til at være folkevalgt og respekten for dem, der har været det.

Nu er Carl Holst så helt frivilligt gået af som regionsformand og blev ved valget i juni valgt til Folketinget og siden udpeget til minister. Som minister får han en løn på godt 1,2 mio. kr. årligt.

Efter reglerne skal det ikke have nogen indflydelse på udbetalingen af hans eftervederlag. Det er her, kæden springer af, og det kommer ind, at det ikke altid er klogt bare at stå på sin ret, selv om man har ret.

Moralsk set er det meget svært at forstå, at ministeren skal have løn for ikke længere at være regionsformand efter eget valg og samtidig hæve løn som minister. Der er tale om et hul i loven og et tilfælde, som ingen tilsyneladende har tænkt på kunne opstå.

Carl Holst synes at betragte eftervederlaget som en slags fratrædelsesgodtgørelse for lang og tro tjeneste i regionen. Men sådan er det faktisk ikke tænkt.

Derfor bør Holst hurtigst muligt af hensyn til både ham selv og hans politiske fremtid se at få lukket den sag og tilbagebetalt det eftervederlag. Hvis ikke han selv har lyst til at tænke den tanke, så burde statsministeren give ham det kammeratlige råd ikke at skade regeringens omdømme og bidrage til dens første selvforskyldte personsag.

Denne regering har ikke brug for at have siddende på sig et image af grådighed. En henvisning til Vederlagskommissionens kommende anbefalinger om aflønning af politikerne trækker kun pinen ud.

Og nu vi er ved det med tonedøvhed, så er der et par andre ting, der hører med til en succesfuld ministergerning, som vi også gerne vil give videre til forsvarsministeren, som trænger til en ny start.

Det gør sig ikke at holde ferielukket, når store sager som den om flymekanikerne til F16-flyene dukker op. Heller ikke at forklare, at man skam har haft læsestof med på ferien.

Det duer heller ikke at henvise flymekanikerne til et møde engang i næste måned, når en simpel kop kaffe og en time nu og her uden løfter om noget bare havde været god karma. Eller at svare, at flymekanikerne jo skrev til statsministeren, så hvorfor skulle forsvarsministeren så forventes at svare.

Her er en virkelig velment anbefaling til Holst: Visk tavlen ren og prøv forfra.