Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Slip lønnen fri i den offentlige sektor

Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke småpenge, der forhandles om, når fornyelsen af overenskomsterne på det offentlige område for alvor går i gang efter nytår. Alene de statsligt ansatte får samlet udbetalt omkring 90 milliarder kr. om året. Og hvis det overhovedet skal give mening at have en minister for offentlig innovation, må hendes vigtigste opgave være at skabe en mere moderne offentlig sektor, hvor skattekronerne bruges bedst muligt. Til det hører, at de offentlige chefer har de redskaber, der skal til for at kunne lede.

Læs også: Analyse: Dramatisk opgør venter Løkke og Løhde

Derfor er det yderst relevant og burde være sket for længst, når de statslige arbejdsgivere med Sofie Løhde i spidsen vil »vende overenskomsterne på hovedet«, så en langt større del af lønkronerne fordeles på de enkelte offentlige arbejdspladser og ikke gennem rigide systemer og af fagbosser langt fra virkeligheden. En del af det at drive en moderene organisation er at kunne belønne dygtige medarbejdere og indføre incitamenter til, at alle gør deres bedste.

Der er meget galt med den måde, som den offentlige sektor bliver drevet og styret på. Milliarderne kan uden tvivl udnyttes mere effektivt og en langt større del af de offentlige opgaver kunne med fordel privatiseres eller udsættes for konkurrence. Men to ting springer i øjnene i ledelsen af offentlige institutioner. For det første, at der ofte er en svag ledelse, og for det andet, at betonagtige overenskomster fylder alt for meget i dagligdagen.

Centrale forhandlinger om løn og arbejdsvilkår hører fortiden til og er en form, man for længst har forladt på det private område. Derfor må man håbe, at Sophie Løhde kommer igennem med sit krav på det statslige område, og at det også bliver en del af forhandlingerne for kommuner og regioner.

Mere smidige overenskomster er nøglen til at skabe en offentlig sektor, der tager hensyn til borgerne. Det har man for længst indset i Moderniseringsstyrelsen, som koordinerer overenskomsterne. Beviset på det var ophævelsen af folkeskole- og gymnasielærernes regler om arbejdstid. Uanset om der er tale om reformer af sundhedsvæsenet, politiet, folkeskolen, universiteterne eller andet, så er en forudsætning for, at reformerne lykkes, at ledelserne har de redskaber, der skal til for at leve op til målsætningerne. Og et af dem er at kunne belønne de dygtigste medarbejdere ordentligt. Det burde være en selvfølge.

Med forhandlingerne om en ny overenskomst for 750.000 offentligt ansatte er der lagt op til en hård omgang, som kan ende i konflikt på et eller flere områder. For det første er det lykkedes lærerne med en musketered at tage alle de offentligt ansatte som gidsler i et krav om en overenskomst, der definerer lærernes arbejdstid. På de øvrige områder vil man ikke gå i gang med forhandlingerne, før man har sikkerhed for, at lærerne får en aftale, som omfatter det, der blev sløjfet med lovindgrebet i 2013. Dertil kommer et slagsmål om betalt frokostpause og om, hvorvidt de offentligt ansatte har fået en større lønstigning end de private siden 2008. Det mener Sophie Løhde at kunne dokumentere, mens de faglige organisationer siger, at det ikke passer. Det offentlige skal ikke være lønførende, derfor skal der rettes op på skævhederne, hvis de er der.