Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Skyldig uden beviser

Det kan kun undre, at forsvarsminister Nick Hækkerup allerede i onsdags indirekte tog afstand fra en af de danske generaler, som mistænkes for at have »fusket« med antallet af irakiske fanger. Uden skygge af bevis blev forsvarsministeren to gange i TV Avisen spurgt, om han fortsat nærer tillid til generalløjtnant Poul Kiærskou, og to gange gav forsvarsministeren ikke en entydig opbakning til sin tidligere chef for Hærens Operative Kommando og nuværende general i NATO.