Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Skolen og livet

Tusindvis af børn født omkring 2010 begynder deres skolegang i denne uge. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Sådan skrev Grundtvig i 1839. Den danske folkeskole havde eksisteret i 25 år under navnet Almueskolen og vundet store sejre. Tidligere tiders analfabetisme var væk hos både drenge og piger og fortrængt af forbedret oplysning i alle lag -– en nødvendig forudsætning for Grundloven ti år senere.

Grundtvig nærede i virkeligheden en vis skepsis over for skolernes værd. Hans jubilæumssang var ikke pænt ment og blev heller ikke opfattet sådan. Digterpræsten kunne endda benævne lærdommens hellige haller som »den sorte skole for døden«.

Lyset i hans digt skulle altså forstås helt bogstaveligt: Et fag som dansk kunne være fint nok. Den virkelige lærdom lå bare i det levede liv. I det daglige møde med skaberværket og Solens stråler. Hans eget modtræk blev de berømte folkehøjskoler med deres fokus på praktisk duelighed og almen dannelse – og hvor eksamener var forbudt.

Tusindvis af børn født omkring 2010 begynder deres skolegang i denne uge. Et af livets vigtigste årtier venter. Heldigvis et årti med både duelighed og dannelse. Folkeskolen har i mange år haft mindst to hovedformål med samme vægt: De små skal ikke bare have færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. De skal også gøres klar til et samfund med krav om deltagelse i den demokratiske proces og kendskab til egne pligter og rettigheder. I praksis ved lige mål af eksempelvis boglig lærdom, kendskab til dynamikken i en diskussion og velsignelserne ved ophold under åben himmel.

Den moderne folkeskole vil det hele og kan det meste. Mange af de talløse privatskoler og friskoler er også godt med. Og langt de fleste kunder i butikken kender de forudsætninger, de selv skal stille med: At ungerne for eksempel ikke skal sendes sultne af sted mandag morgen eller mobbe hinanden i frikvartererne.

En nylig undersøgelse fra tænketanken Cepos har påvist yderligere to sider ved den perfekte skolegang:

Ledelsen skal for det første være i orden. En dårlig skoleinspektør giver dårligt arbejdsmiljø for alle parter. Resultaterne er meget klare på det punkt og kan slet og ret måles i glade elever.

Den enkelte lærer kan for det andet gøre en meget stor forskel. Vi husker alle sammen den lærer, der så og forstod lige præcis os. Som viste os bibliotekets støvede bind eller fik os ind på gymnastikholdet.

Må de bedste kræfter blandt lærerne melde sig under fanerne som mulige skoleledere. Og må den enkelte lærer komme hjem hver eneste dag og tænke: Jeg gjorde en forskel! Grundtvig ville have elsket den danske skole anno nu – og vi kan elske tilbage ved at læse hans digt hver for sig, tale om dets budskab i plenum og måske bagefter give os selv den stille benovelse ved mødet med mark og skov.