Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Skole og arbejdstider

»Lærerne må vænne sig til, at ledere faktisk har ret til at lede. Skolelederne må erkende, at man ikke behøver at kontrollere medarbejderne i hver detalje.«

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Elever i folkeskolen får færre skriftlige opgaver for, og gymnasieelever oplever, at de opgaver, de afleverer, kun bliver rettet halvt. Sådan lyder i grove træk to nylige fortællinger om vores uddannelse af børn og unge. Som det fremgår af dagens Berlingske er det på flere gymnasier blevet sædvane, at lærerne bruger mindre tid på dybtgående og individuelle rettelser af gymnasieelevernes skriftlige afleveringer. Samtidig er der på folkeskoler rundt om i landet en udvikling i retning af, at eleverne får færre skriftlige opgaver for, fordi lærerne ikke har tid til at rette dem.

Læs også: Udspil: Sådan skal folkeskolens afgangsprøver moderniseres

I begge tilfælde ligger årsagen i de omvæltninger, som både gymnasieskolen og folkeskolen har været igennem. På gymnasierne har lærerne fået en ny overenskomst, der gav lidt mere i lønningsposen, men også strammede arbejdstidsreglerne. For folkeskolens vedkommende gennnemtvang politikerne sidste år en overenskomst nogenlunde samtidig med en ny skolereform, der medfører markante ændringer i undervisning og arbejdstid. Man kan roligt gå ud fra, at der bag de tendenser, vi p.t. ser for de skriftlige opgaver i begge skolesystemer, ligger betydelige fagpolitiske interesser. Hvis man er utilfreds med arbejdsforhold, overenskomst eller aftaler, opstår der en tilbøjelighed til at arbejde strikt efter reglerne eller stå stejlt på arbejdstider og arbejdsgiverens anvisninger. Den form for utilfredshed bliver som regel blødt op over tid.

Læs også: Lærere vil dele gymnasieelever op efter evner

Utilfredsheden skal naturligvis ikke gå ud over eleverne – hverken i folkeskolen eller gymnasiet. De har krav på at blive taget alvorligt. Skriftlige opgaver og individuel, konstruktiv kritik er en væsentlig del af børn og unges faglige udvikling – og i at lære at blive voksen. Men som ved så meget andet i uddannelsessystemet er verden ikke sort og hvid. Det handler om tydelig kommunikation og forventninger. Gruppeaflevering af opgaver kan give god mening, fordi det er læring i samarbejde, og det er der brug for på alle arbejdspladser. Men gruppeaflevering må ikke blive en nem erstatning for individuel vejledning. Enhver gymnasieelev må forvente at blive bedømt på egne, faglige kvalifikationer. På samme måde må enhver folkeskoleelev udfordres med skriftlige opgaver, fordi: Uanset hvor meget vi snakker om informationssamfund og ny teknologi, er det basalt, at man kan læse, skrive og formulere sig.

Ideen i både folkeskolereformen, som i praksis kun har et par måneder på bagen, og en kommende gymnasiereform, er at løfte det faglige niveau, bl.a. gennem flere undervisningstimer. Derfor har det været naturligt at kigge på lærernes arbejdstid og antal undervsiningstimer i begge skolesystemer. Visse steder tolker man åbenbart reglerne meget stift både fra arbejdstager- og arbejdsgiverside. Måske var det på tide at lade røgen lægge sig. Lærerne må vænne sig til, at ledere faktisk har ret til at lede. Skolelederne må erkende, at man ikke behøver at kontrollere medarbejderne i hver detalje. Sådan foregår det på de fleste arbejdspladser. Der er intet i folkeskolereformen, lærernes eller gymnasielærernes overenskomst, der forbyder brugen af almindelig sund fornuft.