Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Skat over alle grænser

»Skal skatteyderne betale adskillige millioner til kriminelle for at få del i udbyttet af de kriminelle handlinger? Den slags kalder man hæleri.«

Hvor langt vil samfundet strække sine principper i jagten på potentielle skattesnydere? Det spørgsmål har den borgerlige regering og et flertal i Folketinget netop besvaret med et overraskende resultat. I jagten på potentielle skattesnydere uden for landets grænser er Skat og regeringen villig til at gå over alle grænser.

Baggrunden skal findes i de såkaldte »Panama-papirer«, der indeholder oplysninger om selskaber i skattely. Informationerne er givetvis indhentet ved ulovlige metoder og har tidligere i år udløst hård kritik af banker som Nordea, der har hjulpet kunder til at oprette selskaberne. Navnene på en del af selskabsejerne er allerede offentliggjort. En af dem var statsminister på Island. Han er nu forhenværende.

Men papirerne indeholder mange flere navne, som er interessante for skattemyndighederne. Den eller de personer, der ligger inde med »Panama-papirerne«, vil gerne sælge dem. Disse sælgere er professionelle og muligvis – sandsynligvis – kriminelle.

Markedsføringen af papirerne er sket gennem lækager til udvalgte medier og har skabt global opmærksomhed. Herhjemme har DR og dagbladet Politiken modtaget papirerne fra Süddeutsche Zeitung, men har efterfølgende afvist skatteministerens appel om at udlevere papirerne til Skat. Derfor har regeringen og Folketinget besluttet at betale et ukendt antal millioner til en ukendt modtager. Kun kan man gå ud fra, at den ukendte sælgers motiv er penge.

Regeringens dilemma er åbenlyst. På den ene side er der hensynet til det store flertal af skatteborgere, som betaler deres skat efter reglerne. Med papirerne er der måske bedre muligheder for at få dømt danske skatteborgere, som snyder i skat, og Skat bør gøre, hvad der er muligt, for at finde dem. Tyskland og Frankrig har allerede købt oplysningerne, og der er udsigt til at få udgiften til papirerne mange gange tilbage. Dertil kommer den præventive effekt. Hvis blot nogle få store skattesnydere kan kølhales i al offentlighed, vil det fratage andre lysten til at gemme formuer i skattely.

På den anden side står retsstatens principper. Skal skatteyderne betale adskillige millioner til kriminelle for at få del i udbyttet af de kriminelle handlinger? Den slags kalder man hæleri.

De danske skatteydere bliver medansvarlige, hvis de ukendte sælgere bruger deres penge til at finansiere nye forbrydelser som eksempelvis narkohandel eller terror. Desuden er det et åbent spørgsmål, om danske domstole vil tillægge ulovligt indhentede informationer uden nærmere varedeklaration nogen væsentlig bevisværdi.

Skat og især de skiftende regeringer, der har misrøgtet ansvaret for Skat i årevis, har store problemer. Over 12 milliarder skattekroner er hældt i favnen på internationale svindlere, mens den hjemlige skatteopkrævning blæser for vinden.

Det er derfor forståeligt og på høje tid, at regeringen viser handlekraft og vilje til at jagte store skattesnydere. Men prisen må ikke blive, at regeringen og Folketinget i iveren efter at finde skattesnydere selv tager tvivlsomme eller ligefrem ulovlige metoder i brug.