Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Skal robotterne så være medlem af en fagforening?

»Klassekampen er for længst aflyst. Den endte uafgjort.«

Foto: Bax Lindhardt. 1. maj i Fælledparken. Lizette Risgaard, formand for LO holder talefra den store scene i Fælledparken. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Om 10-20 år vil mange af dem, som mandag knapper bajere op og fejrer 1. maj på Fælleden, lave noget helt andet. Og mange af de fag, som i dag er repræsenteret med deres røde faner ved demonstrationer landet over, vil enten ikke eksistere længere eller omfatte langt færre personer. Til gengæld vil nye kolleger, nye grupper af lønmodtagere, selvstændige, projektansatte og iværksættere komme til, mens både arbejdets indhold og vores forhold til arbejdet vil ændre karakter.

Den såkaldte fjerde industrielle revolution, som vil skylle ind over den industrialiserede verden det næste par årtier, vil gøre masser af job overflødige – op mod halvdelen, forudser internationale undersøgelser, mens en rapport fra Mckinsey og Aarhus Universitet netop har konkluderet, at robotteknologien og den kunstige intelligens er så langt fremme, at hele 40 procent af alle danske arbejdsopgaver vil blive overflødige. Selvkørende biler og droner vil revolutionere al transport af personer og gods. Professioner, der i dag kræver en lang uddannelse som læger, ingeniører og jurister vil få dele af deres arbejde erstattet af kunstig intelligens.

Hvert år diskuteres det, om ikke denne tradition med at fejre arbejdernes internationale kampdag, har overlevet sig selv? Er den blevet en anakronisme i det moderne samfund, hvor »sultens slavehær« kun eksisterer på museum, og hvor end ikke Socialdemokratiet vil definere sig som et klasseparti, der varetager bestemte gruppers interesser? Det er svært at definere, hvem der er arbejder og kapitalist, når lønmodtagerne selv gennem deres pensionsordninger ejer en stor del af virksomhederne. Klassekampen er for længst aflyst. Den endte uafgjort. Selv om det lykkedes på uretfærdig vis og alt for hurtigt at sende kørselstjenesten Uber ud af landet, er der én ting, som de danske lønmodtagere fortjener anerkendelse for. Og det er evnen til at omstille sig til nye vilkår og acceptere teknologiske revolutioner.

Det fleksible danske arbejdsmarked, hvor det er hurtigt og nemt at fyre og ansætte, og hvor omskoling og opkvalificering er en naturlig del af arbejdslivet, er som skabt til at få gevinst af de omvæltninger, vi står over for. Danske lønmodtagere frygter ikke robotterne, for de ved, at der følger nye og bedre job efter, hvis vi forstår at udnytte teknologien til at skabe nye arbejdspladser.

Der, hvor fagbevægelsen har et kolossalt ansvar, er ved at sørge for, at alle kommer med. Alt for mange holdes ude af arbejdsmarkedet på grund af høje mindstelønninger. Og det bliver kun værre i fremtiden, hvor endnu flere af de manuelle ufaglærte funktioner overtages af maskiner og robotter. Man kan komme et stykke ad vejen med en massiv satsning på uddannelse, men en ægte solidarisk fagbevægelse ville have et langt større fokus rettet mod dem, der i dag er parkeret på overførselsindkomst.

Både fremtrædende erhvervsledere, økonomer og politikere verden over er blevet skræmt ved udsigten til de omvæltninger, som robotterne vil skabe. Derfor har de foreslået indførelse af borgerløn og beskatning af den nye teknologi. Men det er helt forkert. De nye job skal nok komme, og hvorfor skulle man beskatte robotter, der kun er med til at gøre os rigere? De skal heller ikke være medlem af en fagforening eller med i Fælledparken 1. maj.