Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sikkerhed – OG privatliv, tak

»Naturligvis skal vi løbende opruste mod aktuelle trusler.« Modelfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Der kan ikke herske tvivl om, at Danmark står over for meget alvorlige trusler. Både hvad angår terrorangreb begået med selvmordsbælter, automatrifler eller for den sags skyld en brødkniv, men så sandelig også når det kommer til cyberangreb fra andre lande.

Her går udviklingen så stærkt, at det er nødvendigt konstant at tage stilling til, om man har de nødvendige ressourcer og værktøjer til at forebygge og bekæmpe de angreb, der bliver både voldsommere og hyppigere. Vi har ikke råd til at stå forsvarsløse, når nationer, der ikke ser med milde øjne på liberale demokratier, sætter sig for at svække demokratierne med massive cyberangreb, som kan have katastrofale konsekvenser for den digitale infrastruktur.

Derfor skal man naturligvis være opmærksom, når Center for Cybersikkerhed, der sorterer under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), ifølge en rapport fra Forsvarsministeriet bliver begrænset i sin gerning af den nuværende lovgivning. Det er absolut muligt, at der er behov for at kigge lovgivningen igennem og finde en mere tidssvarende løsning.

Men der er grund til at udvise skepsis, når rapporten kommer med forslag, der vil betyde, at centeret bl.a. vil få adgang til borgernes patientjournaler og recepter samt alle mails mellem Folketingets medlemmer.

»Det får hårene til at rejse sig i nakken på mig. Hvis alt det her bliver til virkelighed, ligner det totalitær overvågning,« som IT-sikkerhedsekspert Peter Kruse udtrykker sig i Berlingske.

Også regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), Rådet for Digital Sikkerhed og dele af Folketingets ledelse, Præsidiet, forholder sig kritisk til de vidtgående forslag. FE er tidligere flere gange blevet taget i at foretage ulovlige søgninger på danske statsborgere, men har slået det hen som »en fejl«.

Og de seneste års afsløringer af den systematiske overvågning af fjender såvel som allierede og almindelige borgere, som ikke mindst den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA har foretaget, viser, at der er god grund til at vogte vogterne. Whistleblowers har med al tydelighed bevist, at man i nogle efterretnings- og sikkerhedstjenester har omgået den demokratiske proces og arbejdet sig hen imod et internationalt overvågningssamfund, der ville få hedengangne Stasi-officerer til at slikke sig om munden.

Men hvad har man at bekymre sig om, hvis man ikke foretager sig noget ulovligt, lyder det retorisk fra støtter af mere systematisk overvågning. Dertil kan man lige så retorisk spørge, om ikke folk trækker gardinerne for i soveværelset eller lukker døren til toilettet, selv om de lever lovlydige og redelige liv?

 

Det sker desværre ikke sjældent, at brave politikere, som ellers altid har kæmpet for individets rettigheder, bliver smittet af frygt for de meget reelle trusler, landet står over for, og glemmer, at personlig frihed, privatlivets fred og borgernes retssikkerhed er grundstenen i vores liberale demokrati.

Naturligvis skal vi løbende opruste mod aktuelle trusler, og som led heri er det fint at tage en åben, demokratisk diskussion om, hvor langt man mener, at staten skal have lov at gå i sin overvågning af borgerne.  Man gør klogt i at huske, at mens staten skal beskytte borgernes liv, må det aldrig blive en undskyldning for at begrænse deres frihed.