Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sig bare stop til dobbeltuddannelser

»På et tidspunkt er det rimeligt, at samfundet gerne vil se lidt arbejde til gengæld for de penge, det har postet i en uddannelse.«

Demonstration mod uddannelsesloftet. Foto: Martin Sylvest / Scanpix 2016 Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Det ville være svært lykkeligt, hvis skiftende regeringer var i stand til at opfylde alle de ønsker, som velfærdsdanskere kan komme i tanker om. Sådan forholder det sig desværre ikke. Ethvert ansvarligt ministerhold, det være sig rødt eller blåt, er nødt til at kigge ned i pengekassen, vurdere, hvad midlerne rækker til, og prioritere derefter. Derfor er det sund fornuft, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er enedes om at sætte en begrænsning for dobbeltuddannelser. Sådan at det ikke umiddelbart er muligt at tage en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau end den uddannelse, man lige har gennemført.

Kritikken har haglet ned over regeringen og forligspartierne. Og, ja, man kan sagtens argumentere for, at uddannelsesområdet ikke er et godt sted at spare i en verden, hvor konkurrencen på uddannelsesområdet til stadighed bliver større. Men en del af de penge, der frigøres, skal ifølge aftalen dirigeres tilbage til at højne kvaliteten af uddannelser. Det er vel ikke så galt. Forslaget vil skønsmæssigt ramme et par tusind mennesker, og det er ærgerligt for dem. Men vel næppe en katastrofe, hvis man allerede har en uddannelse med jobmuligheder. Aftalen rummer flere dispensationsmuligheder, således at det i praksis kan lade sig gøre at tage dobbeltuddannelse på visse betingelser. Endelig ligger det i aftalen, at uddannelsesinstitutionerne opfordres til at overveje flere deltidsuddannelser og lette overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau, hvor det er fagligt relevant.

Den aftale må være til at leve med. For lad os lige fastholde kernen i uddannelsespolitikken: I Danmark er det muligt at uddanne sig fra børnehaveklasse til ph.d. på skatteydernes regning. Uddannelsen er gratis, og man kan få SU, når man er fyldt 18 år. Det er et fabelagtigt velfærdstilbud. Så ville det selvfølgelig være skønt, hvis man kunne få lov at uddanne sig endnu mere. Men på et tidspunkt er det rimeligt, at samfundet gerne vil se lidt arbejde til gengæld for de penge, det har postet i en uddannelse. I kritikken af den ny aftale er det fremført, at stoppet for dobbeltuddannelse ikke omfatter uddannelsessøgende fra andre EU-lande. Kommer man til Danmark med en videregående uddannelse i bagagen, kan man ikke nægtes at tage en uddannelse her. Det gælder så også den anden vej rundt. Men når EU skal diskutere fælles velfærdsordninger, kunne dette område passende være noget at kigge på.

Læs også: Sygeplejerske: Hvorfor må jeg ikke betale min lægeuddannelse selv?

Livslang læring er blevet et mantra, og derfor kan det synes paradoksalt, at regeringen vil begrænse dele af uddannelsessystemet. Derfor er det vigtigt, at den sideløbende fremmer efter- og videreuddannelser. Efteruddannelse foregår ofte mest relevant i forbindelse med et konkret job, og der skal være mulighed for at videreuddanne sig efter nogle år på arbejdsmarkedet. Sideløbende bør regeringen – og uddannelsesinstitutionerne – åbne mere for selvfinansiering og egenbetaling af uddannelser. I det private erhvervsliv er det udbredt, at man f.eks. betaler en MBA af egen opsparing eller med støtte fra virksomheden. Brugerbetaling bør ikke afvises. Det kunne endda være med til at styrke kvaliteten på nogle af de videregående uddannelser, hvis der pludselig stod kunder i butikken, som forventede at få noget for deres penge.