Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Den brede politiske tilslutning til Klimalovens ambitiøse grønne omstilling skaber panik hos de partier, der tidligere har profileret sig over for vælgerne med at være særligt grønne. Det fører til vilde symbolpolitiske grønne forslag, så man kan fremstå endnu grønnere end et generelt grønt folketing. Senest har SF foreslået en hurtig udfasning af benzin- og dieselbiler startende allerede i 2022. Fra 2022 skal det være forbudt at sælge nye biler, der ikke kan køre mere end 20 km. pr liter brændstof.



