Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Selvvalgt plagelse i Slagelse

John Dyrby Paulsen (S) bliver borgmester i Slagelse - i alt fald i to år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Kommunevalgets mest bizarre resultat skal man til Slagelse for at finde. Fredag vedtog byrådet – med 16 stemmer mod 15 – at sætte Socialdemokratiets kandidat, John Dyrby Paulsen, på borgmesterens plads i de næste to år. Derefter kan borgmesterkæden vandre videre til Liberal Alliances spidskandidat og nuværende folketingsmedlem, Villum Christensen, hvis ellers Villum Christensen til den tid ønsker at få jobbet.

Et delt borgmestervalg er en sjældenhed i dansk kommunalpolitik og i sig selv på kanten af hensigten med reglerne. Den politiske aftale om delingen af borgmesterperioden mellem en rød og en blå borgmester er således ikke juridisk bindende. Men den mest bizarre situation opstår, hvis byrådets røde flertal omfattende SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet vitterligt sætter Villum Christensen ind på borgmesterkontoret om to år. I så fald vil Slagelse få en borgmester, hvis stemmetal blev halveret, og som kun lige akkurat kom i byrådet i kraft af valgforbundet med Nye Borgerlige. Slagelse vil få en borgmester, som under valgkampen svor på, at han ikke ville bruge sit mandat til at sætte socialdemokraten John Dyrby Paulsen ind i borgmesterkontoret, men som nu har gjort netop det.

Læs også: Villum Christensen blev mødt af vrede demonstranter

Slagelse vil få en borgmester, som lader et personligt modsætningsforhold til Slagelses hidtidige Venstre-borgmester veje tungere end hensynet til at sikre borgerlig ledelse af sin kommune. Slagelse vil med andre ord få en borgmester, hvis troværdighed ville ryge ud af bunden på enhver troværdighedsmåling. Det bedste, borgerne i Slagelse nu kan håbe på, er, at byrådets snævre røde flertal vil bryde sit løfte til Villum Christensen, såfremt han om to år beder om at få borgmesterjobbet og den tilhørende løn. Og det gør Villum Christensen jo nok, såfremt han ikke genvælges til Folketinget ved valget, der kommer senest i 2019.

Resultatet af valget og af den efterfølgende kaotiske konstituering er blevet et byråd, som er splittet ned i midten, delt af politiske linjer, men især af personlige modsætningsforhold. Kombineret med en økonomisk nedtur i Slagelse gennem den seneste valgperiode er der lagt op til fire forfærdelige år.

I den fremtid, som nu tegner sig for den by, som allerede digteren H.C. Andersen kaldte Plagelse, kan man have medfølelse med kommunens borgere. Men egentlig ligger vælgerne i Slagelse, som de selv har stemt. Slagelse er et råt eksempel på, hvad der sker, hvis vælgerne ikke opstiller og vælger kandidater, der prioriterer kommunens ve og vel højere end personlige interesser og modsætningsforhold.

Demokrati er ingen forsikring mod dårlige politikere. Demokrati er kun en mulighed for at vælge nogle andre end de ringeste kandidater. Hvis gode kandidater ikke er til at få øje på, rummer demokratiet tilmed mulighed for, at man selv stiller op. Om ikke andet kan vælgerne ved de kommende valg kigge til Slagelse og overveje, om deres egne kandidater har de kvaliteter, som fremgangsrige lokalsamfund bygger på.