Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Selvfølgelig må Kabell sige nej til sit vederlag

Morten Kabell skifter til et chefjob og får halv million kroner med på vejen trods tidligere kritik fra partiet. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Det er med et slet skjult og frydefuldt »tak for sidst«, at Venstre er gået i kødet på to tidligere borgmestre i Københavns Kommune for at modtage et økonomiske eftervederlag efter endt tjeneste. Både Enhedslistens tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og Dansk Folkepartis tidligere kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen har krav på, hvad der svarer til et halvt års løn efter, at deres borgmestertid er slut, også selv om de har fået nyt job umiddelbart efter. Sådan er reglerne.

Men de folkevalgtes lønforhold og pension er for længst endt som en politisk kampplads, og netop Enhedslisten og Dansk Folkeparti førte an i den hårde kritik af Venstres daværende forsvarsminister Carl Holst, som efter sin tid som formand for Region Syd var berettiget til et lignende vederlag. Derfor modtog også han dobbelt løn i sin første tid som minister. En flere uger lang storm mod ham endte med, at han afskrev sig en del af pengene og til sidst måtte gå af som minister. Derfor er det nu moralsk payback time for Venstre, som er gået på jagt efter »dobbeltmoralske banditter«. Indtil videre har Carl Christian Ebbesen efter et møde med partiledelsen afskrevet sig sit eftervederlag. Han har fået job på Dansk Folkepartis partikontor fra 1. januar. Det samme bør Morten Kabell, som også har fået nyt job, selvfølgelig gøre. Eller også må hans parti undskylde og trække sin kritik af Carl Holst tilbage, alt andet er dobbeltmoralsk. Kabells efterfølger på Københavns Rådhus, Ninna Hedeager Olsen, meddelte i denne uge, at hun ikke agter at modtage eftervederlag, når hun en dag går af som borgmester.

Man kan bestemt ikke klandre Venstre, at partiet kræver af andre, at de følger det, de selv prædiker. Den ligger lige til højrebenet. Men det er trist, at løn, vederlag og pension for politikere er blevet et emne, som man i den grad kan bruge i den politiske kamp. Reglerne skal være klare og gennemsigtige. Men ligesom enhver anden på det danske arbejdsmarked har politikere naturligvis ret til at modtage de vederlag, løn og andet, som reglerne tilsiger. Hvis nogen vil lave det om, må de gå efter bolden i stedet for efter manden. Det er i så fald reglerne, der er noget galt med.

Myten om grådige politikere, der rager til sig og kun tænker på sig selv, trives desværre i bedste velgående. At det er et falsk billede, som sjældent stemmer overens med virkeligheden, betyder desværre mindre, fordi det er så potent et politisk virkemiddel at beklikke moralen hos politiske modstandere.

For at skabe større klarhed blev der sidste år indgået en bred politisk aftale i Folketinget om politikeres løn, vederlag og pensionsforhold. Den betyder blandt andet, at eftervederlaget bortfalder, hvis man som borgmester, udvalgsformand eller regionsformand bliver medlem af Folketinget eller udnævnt som minister. Aftalen betyder, at politikernes lønforhold er blevet enklere og i højere grad ligner alle andres. Derfor bør den også sætte en stopper for beskyldninger om grådighed og dårlig moral, så længe de folkevalgte overholder de regler, der er. Alt andet er kun med til at fodre politikerleden, som i forvejen trives alt for godt.