Sælg Ørsted i små bidder – staten er en dårlig ejer
Hvis skatteyderne skal nyde frugterne af transformationen af Ørsted til en grøn verdensleder, er tiden kommet til at begynde salget af statens aktieandel i Ørsted. Det kan ske i et stille og roligt tempo. Statens vigtigste opgave som hovedaktionær er at sikre selskabets fortsatte udvikling – ikke at lade selskabet være gidsel af sin fortid som statsselskab og politisk dynamitstang.




