Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sådan kan Ydelseskommissionen udrette noget godt

Ydelseskommissionens kommissorium skal udvides til at omfatte skat på lave indkomster og integration, hvis opgaven skal løses. Ambitionsniveauet skal hæves til at spare penge og øge arbejdsudbuddet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (t.v.) præsenterer formanden for Ydelseskommissionens kommissorium, Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør i VIVE, 17. december 2019. Det ideelle kommissorium for Ydelseskommissionen skal udvides til at omfatte skat og integration, mener Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Regeringen har nedsat en ydelseskommission som bebudet før valget. Socialdemokratiet ville gerne sammen med den øvrige venstrefløj kritisere den forhenværende VLAK-regering for at have indført kontanthjælpsloft og integrationsydelse, som skabte fattige børnefamilier, lød påstanden, uden at ville ud af busken med, hvad partiet ville stille i stedet. Løsningen var at udskyde problemet ved at nedsætte en kommission.

Man skulle tro, at det var let for Socialdemokratiet at forholde sig til offentlige ydelser, der påstås at skabe fattigdom. De ydelser skal vel efter en socialdemokratisk tankegang bare sættes op? Helt så enkelt er det ikke. »Vi bruger jo rigtig, rigtig, rigtig mange penge på ydelsessystemet« lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, da han nedsatte kommissionen. Og selv om Socialdemokratiet er blevet rødere, vil partiet gerne fremstå som et økonomisk ansvarligt parti, der ikke bare kaster flere penge efter et system med ydelser, der allerede er højere end i andre lande.

Det skal også kunne betale sig at arbejde. Det sætter snævre grænser for, hvor meget ydelserne kan hæves. Endelig er det værste problem for Socialdemokratiet, at ydelsespolitik i høj grad er udlændingepolitik, fordi der er en kraftig overvægt af indvandrere blandt fattige børnefamilier på sociale ydelser. Enhver forhøjelse af ydelserne til den gruppe, er i strid med Socialdemokratiets løfte om ikke at lempe udlændingepolitikken.

Socialdemokratiets problemer afspejler sig i kommissoriet. Det må ikke koste penge, det skal kunne betale sig at arbejde, beskæftigelsen må ikke svækkes, der skal sikres en nogenlunde levestandard, det må ikke hæmme integrationen af ikke-vestlige indvandrere og en række andre ønsker og krav.

Kommissionen er kort sagt blevet bedt om at løse cirklens kvadratur, altså om at løse en opgave, der ikke kan løses. En løsning forudsætter et bredere kommissorium og et mere ambitiøst kommissorium. Problemerne med ydelsessystemet hænger nøje sammen med et skattesystem, hvor selv meget beskedne arbejdsindkomster, som man ikke kan leve af, bliver beskattet hårdt. Derfor er en sænkning af skatten på lave arbejdsindkomster en nødvendig del af en holdbar løsning.

En sænkning af skatten på lave arbejdsindkomster har som forudsætning en reduktion af de offentlige udgifter, der i forvejen er blandt de højeste i verden. Derfor skal kommissoriets ambitionsniveau hæves til, at der skal bruges færre penge på ydelsessystemet. Et af midlerne hertil er at ydelsesreformen skal sikre en vækst i udbuddet af arbejdskraft.

En væsentlig del af problemet skyldes tilstrømningen af ikke-vestlige indvandrere, der både kulturelt og fagligt har dårlige forudsætninger for at blive integreret i samfundet i almindelighed og på arbejdsmarkedet i særdeleshed. Det problems løsning må med i kommissoriet.

Diskussionen startede med en meget legitim bekymring for børn, der vokser op i fattigdom. Her er det værd at huske, at forældres manglende tilknytning til arbejdsmarkedet har større betydning for den negative sociale arv end at familien har en lav indkomst. Højere sociale ydelser løser ikke alle fattigdomsproblemer.

Det ideelle kommissorium for Ydelseskommissionen skal udvides til at omfatte skat og integration, og ambitionsniveauet skal hæves til at kræve reducerede udgifter og større arbejdsudbud.

OLE P. KRISTENSEN