Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Russiske cyberangreb måtte forventes

Foto: Linda Kastrup.
Læs mere
Fold sammen

En kritisk situation.

Sådan har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen beskrevet den kendsgerning, at statsstøttede russiske hackere gennem et par år har skaffet sig adgang til e-mailkonti tilhørende ansatte i forsvaret. Og tyveri af mail fra ansatte i forsvaret er bestemt ikke en venlig handling. De russiske hackere har også – angiveligt uden held – forsøgt at få adgang til Udenrigsministeriet.

Forsvaret har, lige siden internettet blev hvermandseje, sikret de klassificerede oplysninger ved ganske enkelt at adskille forsvarets interne klassificerede netværk, FIIN, fra internettet. De oplysninger, som er faldet i russiske hænder, kan være ubehagelige og kan måske også bruges til at forsøge nye angreb. Derfor er situationen bemærkelsesværdig, selv om klassificerede informationer formodentlig ikke er blevet gjort tilgængelige.

Under alle omstændigheder bør det ikke kunne chokere hverken forsvarsministeren eller andre, at russiske hackere er aktive mod mål i Danmark. Det har russerne været længe – og forhåbentlig har danske myndigheder kendt til truslen lige så længe. I hvert fald har Center for Cybersikkerhed i rapport efter rapport fortalt om truslerne mod Danmark.

Cyberangreb er russerne på den ene side ikke alene om. Som bekendt er vore egne allierede i NATO også engagerede i hacking, ikke blot af mål i lande som Rusland, Iran og Nordkorea, men såmænd også mod allierede. Hvem husker ikke historien om den amerikanske aflytning af Tysklands kansler Angela Merkels telefon for nogle år siden. Ikke desto mindre er det afgørende, at de danske myndigheder bestræber sig på at kunne forsvare sig mod og eventuelt besvare cyberangreb. I hvert fald tilbyder Forsvarets Efterretningstjeneste offentligt et kursus på godt fire måneder, hvor hacker-talenter kan uddannes med henblik på ansættelse som statsbetalte hackere, hvilket forekommer absolut nyttigt i disse skrækkelige tider. Næste hold hacker-aspiranter begynder til november.

Nogle har allerede fremført, at forsvarsministerens stærke reaktion på de russiske angreb både skal opfattes som en uhyre velbegrundet og stærk advarsel til danske myndigheder og virksomheder om risikoen for angreb, men også har til formål at gøde jorden for regeringens forsøg på at skaffe flertal i Folketinget for flere penge til forsvaret, herunder til cyberkrigsførelse.

Oprustning af cyberkapaciteterne er der givetvis god grund til. Men det, der for alvor presser det danske forsvarsbudget opad, er presset fra USA, som med rette er blevet træt af europæernes fedtspil. Prisen for dansk sikkerhed vil stige; ikke på grund af trusselsbilledet eller cyberangreb, men fordi Donald Trump har besluttet at sætte tommelskruerne på.

Den gode nyhed er, at ekstra danske penge til forsvar ikke vil være spildt. Der er behov for investeringer i strategiske kapaciteter som område- og missilforsvar på de danske fregatter, ligesom en selvbærende dansk brigade vil kunne levere et bidrag til fremtidige internationale koalitioner, som vil sikre indflydelse og goodwill, ikke mindst i Washington. Så ja, Rusland fører til pres på de danske forsvarsudgifter. Men presset fra USA er muligvis større endnu.