Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Rusland æder NATO-alliancen op bagfra

Foto: SERGEI ILNITSKY/POOL

Rusland og Tyrkiet har netop afsluttet det sidste af en række møder på topniveau mellem Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan – to personer der klæder hinanden i den forstand, at de begge foragter demokrati, opposition og »folket«. Især hvis sidstnævnte protesterer mod magten i toppen.

For godt et år siden ville den slags møder være usædvanlige. De to lande har trods alt ikke kun fælles interesser, heller ikke i Mellemøsten. Tyrkiets præsident kan rent ud sagt ikke fordrage Syriens præsident, Bashar al-Assad, og Rusland støtter samme person.

Men det er lykkedes de to statschefer at danne fælles front med et eneste formål – at dele Mellemøsten imellem sig, således at hvert land opretholder maksimal magt i området. Rusland over store dele af Syrien. Tyrkiet over de kurdiske områder i den nordlige del af Syrien, hvorfra kurdiske separatister i årtier har rettet angreb mod Tyrkiet for at støtte kurderne i landet.

Et byzantinsk rænkespil af de helt store dimensioner er i gang. Den vestlige forsvarsalliance NATO kan for alvor være bekymret. For hvor er nøglespilleren Tyrkiet i alliancens sydlige flanke på vej hen? Efter alt at dømme i armene på russerne. Med nye russiske våbentyper på vej til Tyrkiet er der grund til bekymring i NATO-alliancen. For kan man stole på Erdogan? Kan man dele fortrolige informationer med en præsident, som er på vej til at skifte landets strategiske alliancepartnere ud med Rusland? Næppe, men hvad er alternativet?

Rusland er godt på vej til at æde alliancen op indefra. Og ikke kun det. Putin har en drøm. Og det er ikke alene at splitte NATO ad, men også at knuse EU, så Europa står splittet tilbage. I et sådant kaos har Putin alle muligheder for at spille kortene rigtigt og genoplive russisk dominans over Østeuropa og de tidligere sovjet-republikker samt true magtbalancen i Europa.

Det er for let at lægge skylden på et dårligt amerikansk diplomati og magtspil under præsident Barack Obama. Men det er rigtigt, at det aldrig lykkedes for Obama at sætte sig så meget i respekt, at de amerikanske fredsforslag i Syrien kunne leve mere end nogle få uger. I dag ser det ud til, at Tyrkiet og Rusland måske kan skabe bro mellem Assad og den syriske opposition. Og så har de to nationer sat USA skakmat i et af de mest strategisk vigtige områder for den vestlige verden.

Det er dårligt nyt. Det kan være enden på den sikkerhedspolitiske struktur, der er gået sin sejrsgang i Europa siden afslutningen af Den Kolde Krig. Putin er en sand skakspiller. Ganske vist kan Rusland kun, som Obama hånende sagt, producere olie og naturgas. Russerne ejer ikke den virksomheds­innovation, som USA har med succesvirksomheder som Apple, Microsoft og tusinder af andre lignende virksomheder. Men Rusland kan noget, USA og Vesten ikke kan. Spille et brutalt magtspil. Putin har ikke respekt for andet. Og det må Vesten tænke meget nøje over efter topmødet.