Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ros til sheriffen i Bruxelles

Danmarks konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har på kort tid opbygget ny respekt om EU-Kommissionen, som mange EU-tvivlere elsker at hade for pernittengrynet eller overflødig regulering af krumheden på agurker eller støjniveauet for plæneklippere.

Vestager har vist sig frygtløs over for nogle af verdens største koncerner, som hun uanfægtet går i kødet på, når de udnytter deres størrelse og magt til ublu konkurrence. Senest huggede den tidligere radikale partiformand til over for en skatteaftale arrangeret af Irland og den amerikanske tech-gigant Apple.

Næsten 100 milliarder kroner lyder den skatteregning på, som Vestager har udstedt til skaberen af iPhone og iPad. Ifølge EU-Kommissionen skylder Apple milliarderne til det irske skattevæsen – ikke fordi Apple har snydt i skat, men fordi Irland har indgået en skatteaftale med Apple, som er så gunstig for giganten, at EU-Kommissionen har dømt ulovlig statsstøtte.

Konkret handler sagen om Apples irske hovedkontor, som i realiteten kun eksisterede på papiret, men som samlede IT-gigantens indtægter fra Europa, Mellemøsten, Afrika og Indien. Milliarderne væltede ind i Irland, men Apple betalte kun omkring én procent i skat i henhold til en fordelagtig aftale med de irske skattemyndigheder. Ifølge Vestager har Irland kunstigt sænket Apples skattebyrde i mere end to årtier, men EU-landene har ikke lov til at udstede skattefordele til udvalgte selskaber, for det skader den fri konkurrence. Så nu skal Apple altså ifølge EU-Kommissionen indbetale den skyldige skat.

Sagen demonstrerer, at EU-Kommissionen har musklerne til at sejle op mod verdens største selskabers og EU-landenes egne snævre interesser. Margrethe Vestager skal have ros for, at hun ikke lader sig påvirke af lobbyisme og pres, som hun utvivlsomt har været udsat for fra både Apple, Irland og USA, der gennemgående irriteres af Vestagers opgør med en stribe amerikanske selskaber som Google, McDonald’s og Starbucks.

Den irske selskabsskat er lav – 12,5 pct. i forhold til 22 pct. i Danmark. Det er en del af den internationale skattekonkurrence, som Danmark er udsat for. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i sin reformpakke gået uden om selskabsskatten, men niveauet kan hurtigt komme op til diskussion, hvis de lande, Danmark konkurrerer med, nedsætter deres skatter. Men hvis skattesatserne skal yderligere ned, skal det ske i fuld åbenhed, så de enkelte EU-landes regeringer kan tage pejling af, hvor deres sats skal placeres. Dunkle skatteaftaler i porten mellem myndigheder og globale virksomheder er måske gængs i bananrepublikker, men hører ikke hjemme i EU.

Den irske finansminister har været hurtig til at melde ud, at Irland vil appellere EU-Kommissionens afgørelse, mens andre irske politikere gerne ser de mange rare penge hentet hjem til den grønne ø. Margrethe Vestager peger imidlertid på muligheden for, at Danmark og andre EU-lande kan forlange, at Apple betaler skat af de overskud, som giganten har optjent i det enkelte EU-land. Kommissærens forslag kan være værd at afprøve for Skat. En enkelt Apple-milliard eller to kunne fjerne topskatten herhjemme.