Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Rød ring om hovedstaden

Mere mobilitet fremmer væksten i samfundet. Mindre mobilitet mindsker væksten i samfundet. Mere indviklet behøver det heller ikke være.

Så meget desto mere må man undre sig over Socialdemokraternes og SFs ønske om at bremse københavnernes mobilitet ved at anlægge en betalingsring omkring hovedstaden. Ifølge de planer, som de to partier fremlagde i fredags, skal det koste 25 kroner at passere ringen i myldretiden, og det vil betyde, at en person, der kører i bil til eller fra arbejde i København, kan komme til at betale ekstra 11.100 kroner om året.

Det er mindre end de 18.000 kroner, som Venstre havde beregnet med udgangspunkt i de 40 kroner pr. gang, som SFs trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, tidligere har nævnt, men det ændrer ikke ved, at planen stadig principielt er helt gal. 11.100 kroner er 11.100 kroner for meget.

Hvorfor? Fordi en betalingsring straffer de mennesker, der er med til at betale velfærden. Hårdarbejdende pendlere, der i forvejen betaler nogle af verdens dyreste biler og en af verdens højeste indkomsskatter, får to valgmuligheder: Enten må de betale et markant ekstrabeløb for at få lov til at passe deres arbejde. Eller også må de se deres mobilitet begrænset. Dette er ikke bare dumt ud fra en rent samfundsøkonomisk betragtning.

Det er også uanstændigt. Lige så uanstændigt, i øvrigt, som når S og SF påtænker at lægge individuelle afgifter på indenrigsflyvninger. Her er det igen mobiliteten og dermed også sammenhængskraften, der udfordres. Det dur ikke. Et Danmark i balance og et Danmark med vækst kræver mere mobilitet. Ikke mindre. Alene den psykologiske effekt af en hovedstad, der er omgivet af en betalingsmur, er åbenlyst mobilitetshæmmende.

Det er ikke, fordi en betalingsring aldrig kan være en god idé. I en metropol, hvor bilerne står i vejen for hinanden, kan den opfylde et fornuftigt trafikalt formål. Den kan så i givet fald kombineres med lempeligere afgifter på biler, lavere benzinafgifter og andre tiltag, der gør, at brugerne ikke rammes unødigt hårdt økonomisk.

Det er bare ikke det, der er tale om her. Selv om betalingsringen ledsages af løfter om billigere kollektiv trafik og mere plads på de københavnske veje, er den reelt en pengemaskine, hvor der lægges ekstra økonomisk pres på de mennesker, der i forvejen bidrager mest til et samfund, der skriger på vækst og virkelyst. At en række socialdemokratiske borgmestre fra københavnske omegnskommuner har krævet garanti for modydelser i form af f.eks. parkeringsanlæg, er set i det lys forståeligt. De ved, at en betalingsring vil sende virkelighedens pendlere op i det røde felt. Uanset om disse pendlere stemmer rødt eller blåt.

Det bedste, man kan sige om S og SFs plan om en betalingsring, er, at den kan få tvivlere til at stemme blåt i stedet for rødt og måske - hvem ved - være med til at redde nationen fra en rød regering. Bliver den derimod en realitet, vil den være et alt for markant bidrag til rød bloks fremme af den almindelige, samfundsøkonomiske deroute. Det er lige før, man ser rødt.