Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ringenes lære

Læs mere
Fold sammen

Fra Ringenes Herre ved vi, at en ring kan besidde magiske kræfter og ødelægge dem, der tragter efter den.

Det blev demonstreret på den hårde måde i den forløbne uge, hvor Danmark blev syndebuk for den samlede verdenspresse på grund af den såkaldte smykkelov. Der var nemlig ond magi indblandet; vi blev hånet og nedgjort for stramninger af udlændinge-loven, der allerede er, eller er ved at blive, praksis i andre lande. I tyske delstater som Bayern og Baden-Württemberg har man længe kropsvisiteret asylansøgere og endevendt deres kufferter for værdi-genstande eller kontanter og konfiskeret dem ved beløbsstørrelser, der er under 10.000 kr. I Østrig har regeringen også besluttet, at flygtninge med subsidiær beskyttelsesstatus skal vente mindst tre år på familiesammenføring. I Tyskland overvejer man to år, mens regeringen i Norge har foreslået, at flygtningen først skal have arbejdet eller uddannet sig i fire år, før familien kan komme dertil. Men det har ikke vakt opsigt.

Forklaringen er naturligvis ringens magiske kræfter. En vielsesring er et magtfuldt symbol på kærlighed, tillid og intimitet; den er i sig selv et stykke affektionsværdi. Formentlig ville Danmark helt have undgået shitstormen, hvis Inger Støjberg 13. november, da hun sammen med stats- og justitsministeren præsenterede asylpakken i Spejlsalen, ikke var kommet for skade at sige ordet vielsesring.

»Hvis man kommer med en vielsesring, så får man selvfølgelig lov til at beholde den,« sagde hun. Ringen var kastet. For selv om ministerens budskab var det stik modsatte, forærede hun hermed dramaturgien til en fælleseuropæisk historie til verdenspressen: I hele EU er der intet større og mere brændende spørgsmål for tiden, end hvor grænsen går mellem humanisme og realisme. Dén gik ved vielsesringen.

I dag står det tindrende klart, at personlige smykker ikke skulle have været nævnt. En neutral formulering om, at værdigenstande kan blive inddraget, hvis det skønnes rimeligt, havde været nok.

Angiveligt var udenrigsminister Kristian Jensen allerede tidligt opmærksom på, at konfiskationen af smykker kunne skabe negativ omtale. Alligevel har Integrationsministeriet erkendt, at man ikke på noget tidspunkt under forberedelsen af lovforslaget instruerede udenrigsministeriet i at kortlægge de andre landes praksis. Det er bittert, da vi jo har ambassader i lande, hvor vi fik den allerhårdeste negative branding. Havde man kendt de andre landes regler på området, kunne man have indledt hver sætning med: »Ligesom i Holland, Tyskland, Sverige og Norge finder vi det også rimeligt, at asylansøgere, der kan, selv bidrager til deres underhold.«

Groggy efter shitstormen har regeringen meddelt, at den ikke har flere asylstramninger på programmet. Ifølge Jyllands-Posten har det vakt DFs og Liberal Alliances mishag: De påpeger, at det må afhænge af tilstrømningens omfang. Et godt bud er, at der inden for de næste år vil komme flere stramninger.

Men forhåbentlig er vi blevet klogere. Ringenes lære må være, at man skal kende ringens kræfter for at undgå dens ødelæggende virkninger.