Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Retten til fred og larm

»Sagen er jo, at larm til en vis grænse er en del af den samlede pakke, som følger med, når man bor i en by.«

En storby larmer. Det gælder naturligvis også vores hovedstad, der gennem de senere år har tiltrukket stadigt flere store arrangementer, der ikke blot okkuperer store dele af byrummet, men også støjer mere end normalt. I den forløbne weekend skulle byen således give plads til hele fire meget store arrangementer i form af Copenhagen Historic Grand Prix, afslutningen af cykelløbet PostNord Danmark Rundt, Swoop Challenge ved Søerne og Trailerpark Festival. Dertil kommer en masse andre og mindre begivenheder, der alle fylder, larmer og er til besvær, hvis man da ikke lige er til den form for underholdning.

Samtidig er byen blevet beriget med et stadigt mere blomstrende restaurations- og byliv med udendørsservering og underholdning på nærmest hvert et gadehjørne. I visse områder af byen nærmer det sig sydeuropæiske tilstande, og det har bestemt sin charme, men det er naturligvis ikke uden omkostninger. Støjniveauet er steget og det samme gælder antallet af klager fra byens borgere, der på den ene eller den anden måde føler sig forstyrret, hvad enten det gælder larmen fra vejarbejde, en sen fest eller forbipasserende trafik. Hele 85 procent af samtlige klager i København handler således om støj.

Enhver ved, hvor irriterende det er at få forstyrret sin nattesøvn. Og hvis man så oven i købet har betalt i dyre domme for en lejlighed midt i København, kan larmen pludselig synes dobbelt så slem. Men kan man dermed sige, at der er for meget larm i København? Ikke nødvendigvis.

Naturligvis skal ingen finde sig i hvad som helst, men sagen er jo, at larm til en vis grænse er en del af den samlede pakke, som følger med, når man bor i en by. Det er i hvert fald noget, man skal tage med i sine overvejelser, når man vælger at rykke teltpælene op og – måske i sin tredje alder – ønsker at flytte til byen for at nyde alle de tilbud, som findes her.

Men hensynet går naturligvis begge veje. For når især nattelivet generelt får mulighed for og lov til at rykke ud i det fælles rum og indtage byen, må det være under ansvar for, at man samtidig gør alt for at dæmpe generne mest muligt for områdets beboere. Det nytter med andre ord ikke noget, at man fra kommunens side bare slår ud med armene og giver los for fest og ballade, fordi det er godt for detailhandelen, turisterhvervet og restaurationsbranchen i hovedstaden. Det handler om at finde balancen, så man kan beholde den rette blanding af bolig og erhverv. Det, som gør København til en af verdens bedste byer at besøge som turist, men også at bo og leve i.

Hovedstaden skal ikke udvikle sig til ét stort blinkende forlystelsescenter, hvor der ikke er rum til en almindelig hverdag. Men byen må på den anden side heller ikke ende som et stort frilandsmuseum, hvor stilheden runger mellem murene, og hele indre by er forvandlet til én stor gågade uden adgang for biler og høj musik efter klokken 22.