Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ret og religion

Fordi noget er lovligt, behøver det ikke være acceptabelt. Fordi der er religion involveret, behøver en handling ikke være hævet over kritik.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvfølgeligheder? Ja. Men også selvfølgeligheder, som det er godt at få slået fast en gang imellem. Ikke mindst, når det er grundlæggende principper, der står på spil. Som nu i de sager, som Berlingske har beskrevet i de seneste dage. Sager hvor etnisk danske piger helt ned til 14 års-alderen har giftet sig med deres muslimske kærester - på islamisk manér og uden deres forældres samtykke. Alvorlige sager, også fordi man, som Berlingskes artikler også har vist, ikke uden videre kan tage de konklusioner for gode varer, som SFI, Det Nationale Center for Velfærdsforskning, er kommet med.

SFI mente i en rapport for nylig at vide, at et ægteskab - en såkaldt nikah - mellem en etnisk dansk kvinde og en muslimsk mand er af mindre forpligtende karakter end et ægteskab mellem to mennesker af muslimsk herkomst, men sådan er det, som Berlingske har dokumenteret, langtfra altid. I praksis er det ofte kun manden, der kan bryde ægteskabet. I praksis handler det således ofte om de unge kvinders personlige frihed og grundlæggende rettigheder som borgere, og når en sag når dertil, er den ikke længere kun en privatsag, Så er den et samfundsanliggende. Spørgsmålet er så, hvad man konkret stiller op.

En grundlæggende vanskelighed består i, at de islamiske ægteskaber ikke er juridisk gyldige. Derfor er de heller ikke ulovlige. At konvertere til islam er selvsagt heller ikke ulovligt, og af samme grund er alt, juridisk set, i orden. Men betyder det, at det omgivende samfund blot stiltiende skal se til, mens mindreårige piger forpligter sig religiøst og moralsk på livsvarige forhold på stærkt betænkelige præmisser?

Nej. Den slags ægteskaber er ikke kun uacceptable, fordi det enkelte unge menneske binder sig langt ud over, hvad et ungt menneske kan og bør binde sig til. De er også uacceptable, fordi de er et led i opbygningen af parallelsamfund, hvor almindelig dansk lov og ret ikke længere gælder, og fordi de af samme årsag kan sammenlignes med for eksempel de blodpenge, som også er en del af traditionel islamisk ret. Blodpenge har jo heller ikke nogen juridisk gyldighed i et samfund som det danske. Blodpenge har omvendt - ligesom de omtalte ægteskaber - absolut gyldighed for de involverede. Begge fænomener er i modstrid med gældende ret og dermed gift for sammenhængskraften og demokratiet.

Svaret på, hvad vi som samfund stiller op med den slags uting, må for det første være, at vi skal forene den religionsfrihed, der er en grundlæggende demokratisk rettighed, med den respekt for det verdslige samfund og dets love og institutioner, som er en af demokratiets grundpiller. For det andet, at religion kun til en vis grad er en privatsag. Hvis det undtagelsesvis er mest hensigtsmæssigt at gøre visse religiøse praksisser ulovlige, så er det den vej, vi må gå. Vi har ikke råd til at lade være.