Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Regningen for finanslovens mange gaver holdes skjult

Finanslovens mange gaver har en pris. En del af prisen er et rædselskabinet af skatte- og afgiftsstigninger, men der er også en pris i form af reduceret arbejdsudbud og vækst.

Finanslovens liste over skatte- og afgiftsforhøjelser giver desuden mindelser om 1970ernes hyppige kriseforlig, hvor man perspektivløst og skadeligt i afmagt og desperation klattede afgiftsstigninger ud over et bredt felt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Finansloven er en gavebod med store og små gaver til alle vennerne, lige fra pædagogerne og lærerne med store gaver og til LGBT Danmark, Rådet for Grøn Omstilling, 92-gruppen og Forældrenes Landsorganisation med små gaver. Det er ikke usædvanligt, at finansloven indeholder en mild gaveregn, men i år har den nærmest karakter af en syndflod.

Gaver har en pris. I Finanslovssammenhæng kan regningen bestå af stigende skatter og skattetryk, reduceret arbejdsudbud og vækst og en uhensigtsmæssig finanspolitisk effekt. Da SFs formand Pia Olsen Dyhr af Søren Lippert på TV2 News blev spurgt om finanslovens effekter på skattetryk, arbejdsudbud, vækst og den slags, svarede hun befriende ærligt, at det vidste hun ikke noget om, men det vidste de nok i Finansministeriet. Det antyder, at det ikke har været de brede samfundsøkonomiske omkostninger, der har været i fokus omkring forhandlingsbordet i Finansministeriet.

Manglende fokus på regningen afspejler sig i finanslovspartiernes udmeldinger. Der er den ordrige aftale om finansloven, som er uden information om samfundsøkonomiske konsekvenser. Den aftale blev senere suppleret med et faktaark om finansieringen af finansloven. Faktaarket er bemærkelsesværdigt i sin mangel på præcision. Der er ikke nogen samlet talmæssig oversigt over finansieringen, men dog en forsikring om, at finansloven er fuldt finansieret. Tilbage står en mistanke om, at den fulde finansiering delvis stammer fra fugle på taget.

Faktaarket har dog en oversigt over et rædselskabinet af skatte- og afgiftsforhøjelser, der, kan man regne ud, summer op til 2,5 mia. i 2020 stigende til 3,5 mia. på længere sigt. Det udgør dog kun en del af finansieringen. Med udgangspunkt i det høje danske skattetryk giver enhver skattestigning anledning til bekymring. Listen over skatte- og afgiftsforhøjelser giver desuden mindelser om 1970ernes hyppige kriseforlig, hvor man perspektivløst og skadeligt i afmagt og desperation klattede afgiftsstigninger ud over et bredt felt. På toppen af det kommer den øgede beskatning af generationsskifte, hvis samfundsøkonomiske konsekvenser ikke er belyst.

Så er der omkostningerne i form af reduceret arbejdsudbud og vækst. Der gik nogle dage efter finanslovsforliget før vi blev informeret om, at finansloven har en varig negativ effekt på arbejdsudbuddet på 1.300 personer. Det er ikke noget stort tal, men repræsenterer et skridt i den helt gale retning i en tid, hvor der er et stort behov for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Hvor er de Radikale henne i den sag? De har ellers insisteret på at arbejdsudbuddet skal øges.

Men så har venstrefløjen vel fået større lighed for de store samfundsøkonomiske omkostninger? Nej, Finansministeriet har beregnet, at afgiftsforhøjelserne, især tobaks- og spilleafgifter, vil øge uligheden svarende til en forøgelse af Gini-koefficienten med 0,13.

Forligspartiernes manglende fokus på og formentlig også manglende viden om finanslovens samlede skadevirkninger på samfundsøkonomien er bekymrende. Det samme er genoplivningen af tidlige tiders vane med perspektivløse forhøjelser af skatter og afgifter for at løse finansieringsproblemer. Der er behov for at genindføre skattestoppet. Teknokrater kritiserede det, men dets gavnlige virkninger oversteg langt skadevirkningerne.

OLE P. KRISTENSEN