Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Regeringschef på nye opgaver

Fogh har både styrker og svagheder, og dem overvinder han bedst ved at tale direkte til danskerne

Når statsministeren i aften holder nytårstale sker det efter det på mange måder mest omtumlede år siden VK-regeringen kom til magten i 2001. Og efter valget i november er statsministeren endt i den helt nye situation, at det sammentømrede VKO-flertal nu er afløst af en situation, hvor VK-regeringen hele tiden skal tælle til 90 mandater. Med en enkelt konservativ udbryder og et nordatlantisk mandat, er der godt nok 90 VKO-mandater, men der skal ikke meget til, førend flertallet er forduftet. På den skala er det derfor en svækket statsminister, som i aften for sjette gang skal holde nytårstale. Men han er på forunderlig vis samtidig styrket. Anders Fogh har ganske vist ikke længere et fast flertal bag samtlige reformforslag, men styrken er, at Fogh har mandat fra borgerne til en venstreledet regering med en levetid på i hvert fald et tiår. Regeringens succes vil blive målt på, om Danmark indgår som en vinder i globaliseringen. Udgangspunktet er godt herfor, fordi vi har gennemgået mange års økonomisk genopretning og arbejdsmarkedet er ret fleksibelt.

Svagheden ved at sidde med regeringsmagten i mange år er oplagt risikoen for mangel på visioner og voksende afstand til borgerne. Faren er således, at en statsminister kan ende som en administrator af status quo, der vel at mærke kendetegnes ved et tårnhøjt skattetryk. Vel har den danske model ubestridelige fordele som gør det muligt for erhvervslivet at handle, producere og vækste, og som sikrer velfærdstilbud indenfor uddannelse, sundhed og omsorg. Men det kan også blive en sovepude at hylde den danske model. Vi får problemer, hvis ikke modellen fornyes, så vi belønner initiativ, indretter et skattesystem der gør det attraktivt at arbejde og tage en risiko, og ændrer den offentlig sektor til at have kundefokus.

Og lige her ligger måske den største opgave for Fogh i aften. I de første mange år af VK-regeringens liv havde Fogh så at sige patent på at fremme de borgernære elementer: børn og unge skulle opleve en styrket faglighed i uddannelserne, hospitalerne skulle behandle flere, det frie valg skulle give mere fleksibel offentlig sektor samt en mere fast rets- og udlændingepolitik.

Trods mantraet om kvalitetsreform og flere andre stærke initiativer har dansk politiks to dyre damer, Helle Thorning-­Schmidt og Pia Kjærsgaard, fået vind i sejlene, når det handler om at appellere direkte til danskerne om de spørgsmål, som føles mest vedkommende for borgerne. Hvis S og DF tager patent på den nære velfærd, bliver det dyrt for skatteyderne på kort sigt og dybt skadeligt for landets konkurrenceevne på det lidt længere sigt. Det er fx ikke for alvor lykkedes for regeringen at anskueliggøre, hvad man vil gøre for at rekruttere den fornødne arbejdskraft, så lønfesten kan aflyses. Hele hornorkestret af organiserede særinteresser har i stedet skruet forventningerne i vejret med hensyn til lønstigninger.

Foghs mulighed i aften og videre frem er, at han er en eminent kommunikator, og at de aktuelle udfordringer udspiller sig på baggrund af, at regeringen er blevet ramt af dens egen succes, da mangelen på markedskraft skyldes buldrende vækst i dansk økonomi over en årrække og en deraf følgende rekordlav ledighed. I en situation med store udfordringer for regeringen er der behov for, at Fogh kommunikerer direkte til danskerne og derigennem mobiliserer støtte til de reformer, der er så nødvendige, hvis vi skal bevare vækst og velstand – også i fremtiden.

Godt nytår!