Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Regeringens planer om at hæve skatterne er absurde

Det opjusterede økonomiske råderum og den usikre konjunktursituation gør, at det lige nu er absurd at overveje skatteforhøjelser.

Regeringens ønsker om skattestigninger er svære at forstå i lyset af, at pengene fosser ind i statskassen uden at regeringen behøver at løfte en finger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Regeringen har som den første regering i mands minde planer om at hæve skatterne. Præcis hvilke skatter, der skal hæves og hvor meget, er usikkert, men hæves skal de, skatterne.

Regeringens motiv er politisk, skatterne og de offentlige udgifter kan tilsyneladende ikke blive høje nok. Det kan være svært at forstå selv med en regering, der har strøet om sig med valgløfter, i et samfund, hvor omkring halvdelen af BNP i forvejen opkræves i skat. Det skatteprovenu burde give rigeligt rum til via prioritering og effektivisering at skaffe plads til at realisere alle punkterne på ønskesedlen.

Regeringens ønsker om skattestigninger er også svære at forstå i lyset af, at pengene fosser ind i statskassen uden at regeringen behøver at løfte en finger. Regeringen gjorde i sit kasseeftersyn meget ud af, at den havde fundet ubetalte regninger på 3,5 milliarder kr., men gjorde mindre ud af, at den samtidigt offentliggjorte Økonomiske Redegørelse indeholdt solide opjusteringer af skatteindtægterne i år og de kommende år.

Skønnet for den offentlige saldo blev opjusteret med hele 45,9 mia. kr. i år og 12,7 mia. kr. næste år. Denne betydelige forbedring i de offentlige finanser sker til trods for, at forventningen til realvæksten i det offentlige forbrug blev opjusteret til markante 0,8 pct. Men skatteindtægterne fra især pensionsafkast og selskabsskat stiger endnu hurtigere.

For at det ikke skal være løgn, indebærer den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, at det meget omtalte demografiske træk skal nedjusteres, fordi der bliver færre børn og ældre end hidtil forventet. Det reducerer det demografiske træk i 2025 med tre mia. kr.

Det økonomiske råderum er således ifølge de seneste prognoser forbedret på både kort og lang sigt. Sagt på en anden måde forhindrer hverken budgetloven eller EUs budgetregler, at skatterne her og nu sænkes, hvilket ville være det naturlige i et land med et tårnhøjt skattetryk, og skatterne kunne sænkes, så det havde positive struktureffekter for arbejdsudbud og investeringer.

Man kan naturligvis også vælge at solde råderummet op i form af øgede offentlige udgifter. Men det er der altså rum til uden at øge skatterne.

Der er andre grunde til, at lige nu er et fjollet tidspunkt at hæve skatterne. Efter et langvarigt økonomisk opsving peger Nationalbanken og andre på, at der er en øget risiko for et økonomisk tilbageslag eller endda en recession. Usikkerheden omkring Brexit og Trumps handelskrige gør forbrugere og virksomheder nervøse og usikre med negative konsekvenser for forbrug og investeringer.

I den situation kan skattestigninger føje spot til skade. Den negative effekt på folks forventninger kan let overstige den umiddelbare finanspolitiske effekt. Økonomisk usikre tider er det helt forkerte tidspunkt at forhøje skatterne, og det kan være den tue, der vælter læsset. Overvejelserne burde gå på skattesænkninger, fordi det er muligt, og fordi det kan vise sig at være struktur- og konjunkturpolitisk nyttigt.

Den nyeste historie viser, at man skal være forsigtig med at bruge ordet absurd, det kan vække stærke følelser, som ikke mindst statsministeren kan tale med om. Men når man tager størrelsen af det økonomiske råderum og usikkerheden omkring konjunkturerne i betragtning, er det nærliggende at betegne regeringens planer om skatteforhøjelser som værende absurde.

OLE P. KRISTENSEN