Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Regeringen burde forbedre frikommuneforsøget – ikke droppe det

Regeringen har droppet frikommuneforsøgene for i stedet at satse på sin egen nærhedsreform, som dog stadig kun er luftige ideer uden tidshorisont.

»I frikommuneforsøget »Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren« har ni nordsjællandske kommuner formået at gøre op med det ineffektive virvar af forskellige sagsbehandlere og forskellige handleplaner, som ellers er hverdagen for borgere med komplekse og forskelligartede udfordringer.« Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen Fold sammen
Læs mere

Mikrolån til ledige, som kan forsøge sig som selvstændige. Mere sammenhængende forløb i psykiatrien. Akutteam af sygeplejersker, der kan rykke ud døgnet rundt. Mere valgfrihed til borgerne gennem tilkøbsydelser hos offentlig leverandør.

Det er blot nogle af de ideer, som forskellige kommuner under det såkaldte frikommuneforsøg har fået lov til at føre ud i livet. Ideen er at fjerne bureaukrati og finde på nye, bedre og mere smidige former for offentlig service ved at lade de mennesker, som har fingrene i mulden, selv forbedre deres service. Hvis forsøgene bliver en succes, kan de inspirere til ændring og forenkling af de statslige regler til glæde for alle kommuner. Med andre ord: Bureaukrati-bekæmpelse nedefra og op i modsætning til de mange fine handleplaner opfundet på Christiansborg, som kun alt for sjældent formår at få bugt med papirbunkerne i børnehaver, på plejehjem og i jobformidlingen.

Nu er det imidlertid slut med den slags nytænkning i den offentlige sektor – i hvert fald indtil videre. Regeringen har nemlig valgt helt at droppe frikommuneforsøget for i stedet at satse på sin egen såkaldte nærhedsreform, som vi dog hverken kender indholdet af eller tidshorisonten for.

Man forsøgte sig første gang med frikommuner i 1980erne, mens de nye runder af forsøg begyndte i 2012. Siden har der været masser af kritik, og meget af det har været berettiget. Det er naturligt, når man bryder nyt land. Især har de involverede kommuner – paradoksalt nok – kritiseret det bureaukrati, som følger med ansøgningsproceduren. Særligt har det været bøvlet for kommunerne, når den lovgivning, som kommunerne gerne vil frigøre sig fra i et frikommuneforsøg, er styret af flere forskellige ministerier. Kritikken af det besværlige papirarbejde har endda været så stor, at Kommunernes Landsforening sidste år anbefalede sine medlemmer ikke at søge om at blive frikommune.

Men der er også succeshistorier. I frikommuneforsøget »Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren« har ni nordsjællandske kommuner formået at gøre op med det ineffektive virvar af forskellige sagsbehandlere og forskellige handleplaner, som ellers er hverdagen for borgere med komplekse og forskelligartede udfordringer. Det har kun været muligt, fordi kommunerne har været fritaget for en række statslige regler. Evalueringen fra VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – er klart positiv, og andre kommuner anbefales at lade sig inspirere.

»Helt at droppe forsøgsordningen – endda før man har sat et alternativ i søen – er enormt ærgerligt, for den bagvedliggende tanke var både prisværdig og nødvendig.«


Naturligvis bør man imødekomme kommunernes kritik og gøre ansøgningsproceduren lettere. Men helt at droppe forsøgsordningen – endda før man har sat et alternativ i søen – er enormt ærgerligt, for den bagvedliggende tanke var både prisværdig og nødvendig.

Det fungerede langtfra perfekt, nej, men hvem kan pege på indsatser mod bureaukrati, som gør? Regering efter regering af skiftende farve har i de sidste 30 år kæmpet aktivt mod papirvældet i den offentlige sektor, og alligevel er problemet blot blevet værre, som årene er gået.

Derfor er det på sin plads at sætte barren relativt lavt og omfavne de tiltag, som trods alt har en vis effekt. Regeringen har gjort det modsatte.

Den nye nærhedsreform skal naturligvis vurderes åbent og fordomsfrit, når den er klar, men med tanke på tidligere erfaringer må man som udgangspunkt forholde sig skeptisk.

AMALIE LYHNE