Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Reformér racismeparagraf

Hvis Lars Hedegaard bliver dømt for racisme, bør den omstridte paragraf ændres.

Vi har i særdeleshed racismeparagraffen, for at mennesker ikke skal forhånes for deres hudfarve, men vi har den ikke for at sætte bom for en karsk debat. Hvis Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, der nu er tiltalt for racisme, skulle ende med at blive dømt, er der behov for at se på, om racismeparagraffen har den rigtige udformning.

Baggrunden for hele sagen er Lars Hedegaards tåbelige og generaliserende udsagn om, at »piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler« og andet af samme skuffe. Sådanne udsagn taler for sig selv og må imødegås i den politiske debat, som de også blev. Også DF-politikere er blevet anmeldt for racisme. Grundlæggende skal politiske uenigheder klares i det offentlige rum fremfor i en retssal.

Racismekortet bør således ikke bruges til at lukke munden på debattører, der i tilfældet Hedegaard groft sagt blæser på, hvad der må anses for en rimelig debatkultur, hvis man vil tages alvorligt.

Imidlertid har debatten om, hvad der er racisme, stået på i mange år herhjemme. Langt det meste af det, der siges i den offentlige debat, handler om religionskritik, hvilket er legitimt, men ofte grovkornet. Kun ganske få vil dog med rimelighed kunne anses for at være racister, som lægger andre mennesker for had på grund af deres hudfarve, og derfor skal bestemmelsen bruges med stor varsomhed.

Når racismebegrebet er omdiskuteret, er det, fordi venstrefløjen i en lang periode, før den danske udlændingepolitik efter regeringsskiftet i 2001 blev strammet op, helt urimeligt beskyldte kritikere af den slappe indvandringspolitik for at være racister.

Frygten for denne og andre lignende typer beskyldninger for fremmedhad førte til, at der blev lagt låg på hele den debat i dele af offentligheden. Sådan har det mildest talt ikke været i de sidste mange år, og derfor er der fortsat behov for, at der er grænser for, hvad man kan slippe afsted med at sige.

Der tegner sig nu et politisk flertal for at se på racismeparagraffen. Debatten vil denne gang blive mere nuanceret end de velkendte diskussioner for og imod. Selv hvis der herhjemme var et politisk flertal for at afskaffe racismeparagraffen, ville en egentlig afskaffelse nemlig bringe Danmark på kant med FNs konvention imod racediskrimination, som er baggrunden for den danske lovgivning.

I EU har Danmark tillige været med til at vedtage en retsakt, der handler om det samme. Derfor vil det relevante ikke være at drøfte en afskaffelse, men derimod at se på, hvordan justeringer kan foretages, så paragraffen ikke fremadrettet kan bruges til at indsnævre eller blokere den frie offentlige debat.