Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Red public service – men sæt grænser for DR

»At udvalgets sammensætning har været så smal og så DR-fokuseret, er i virkeligheden en lille skandale.«

Foto: Erik Refner. DR-byen på Amager. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

I de seneste måneder har både kulturminister Bertel Haarder (V) og flere andre politikere og partier i blå blok rejst en nødvendig diskussion om DRs størrelse i det samlede danske mediebillede. Realiteten er, at DR forholdsmæssigt fylder mere og mere. Dominerer mere og mere. Mens mange private medier har måttet leve med omsætningsfald som følge af den digitale revolution, har DR stort set kunnet fastholde en økonomisk finansiering via licensen på omkring fire milliarder kroner. Som man i 2016 kan få langt flere kanaler og langt mere indhold for end for 10-15 år siden. Resultatet er et DR, der er vokset ud over alle bredder med mange nye kanaler og en offensiv digital strategi i direkte konkurrence med f.eks. dagbladene.

Midt i dagsordenen om at begrænse DRs størrelse landede mandag så Public Service-udvalgets længe ventede rapport som et ekko fra en fjern fortid. Udvalget blev nedsat af den forrige regering, helt eksakt af forhenværende kulturminister Marianne Jelved (R), der som bekendt erklærede, at public service kan være alt. I så fald er der jo heller ikke nogen grænser for, hvad DR kan være. Jelved nedsatte et udvalg, der altovervejende består af tidligere DR-folk, til at definere public service og pege på veje, der kan sikre dansk public service i en fremtid, hvor den digitale medieudvikling kun vil gå endnu hurtigere. At udvalgets sammensætning har været så smal og så DR-fokuseret, er i virkeligheden en lille skandale. Hvor er eksempelvis den private TV-branche eller den øvrige publicistiske mediebranche, som kunne have givet tiltrængte perspektiver til udvalgets arbejde? De har i vidt omfang været fravalgt.

Public Service-udvalget lægger i sin rapport vægt på, at man ikke direkte kommer med forslag eller anbefalinger. Det er på den ene side rigtigt. Man opstiller fem scenarier for fremtidens danske public service. Men man gør samtidig noget langt mere subtilt: Man gør umisforståeligt opmærksom på, hvilke af de fem scenarier, der efter udvalgets opfattelse vil svække dansk public service-medievirksomhed i fremtiden. Og hvilke der ikke vil gøre det.

De scenarier, som udvalget skønner kan underminere fremtidens public service, er pudsigt nok netop dem, hvor DRs rolle svækkes eller udfases. Mens de to scenarier, som efter udvalgets mening vil kunne fastholde eller styrke public service-leverancen til den danske befolkning, indebærer en styrkelse af DR. Det ene scenario kan være en delvis vej frem. Her opregnes et salg af TV 2 (en god idé), lukning af Radio 24syv (en dårlig idé) og en DR-overtagelse af TV 2s regionalstationer, hvilket indebærer markante besparelsesmuligheder til public service. Det andet scenario opridser betydeligt større krav til leveringen af dansk public service-indhold, hvilket også vil være en styrkelse af DR og kræve markante nye bevillinger til institutionen.

Trist er det samtidig, at udvalget har købt hele DR-fortællingen om, at DRs utæmmede størrelse aldeles ikke udgør nogen udfordring for de private medier, uagtet at man nu – modsat før, da DR alene lavede radio og TV – konkurrerer på det samme marked. Der er også brug for DR i fremtiden. Dog ikke et større DR, men et tæmmet DR. Man må håbe, at blå blok holder fast i den dagsorden. Et mere og mere dominerende statsejerskab over medierne må aldrig blive løsningen på medieudviklingen og dens udfordringer. Tværtimod.