Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Problemet Putin

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Meldingerne fra Moskva bliver stadig mere bekymrende og deprimerende her et år efter Vladimir Putins tilbagevenden til præsidentposten. Frem for voksende frihed er udviklingen i Rusland således gået i retning af stigende centralisme og undertrykkelse samt en ganske systematisk klapjagt på enhver modstand af Kremls magtapparat. Alt fra fængslinger og bøder for at deltage i såkaldt ulovlige demonstrationer til frivillige organisationer og foreninger, der ved lov et blevet påtvunget betegnelsen »fremmede agenter«, hvis de for eksempel har modtaget blot den mindste støtte fra udlandet. For ikke at nævne de mange vilkårlige retssager, hvor Vladimir Putins personlige eller politiske konkurrenter i oppositionen er blevet anklaget for alt mellem himmel og jord i forsøget på at stække dem og ikke mindst skræmme befolkningen. 

Selv Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg har så sent som i sidste måned helt uhørt fået ordre om at aflevere flere hundrede siders dokumenter til de russiske myndigheder som led i en serie målrettede indgreb og razziaer over det meste af Rusland. Fem dages frist var der fra anklagemyndigheden til at aflevere dokumentation for samtlige aktiviteter, ansættelseskontrakter og posteringer på instituttets bankkonto. Ren chikane, men sådan set billigt sluppet og i afdelingen for bagateller, da flere end hundrede andre foreninger og frivillige organisationer, herunder mange af de absolut mest kritiske stemmer og menneskerettighedsforkæmpere i den russiske samfundsdebat, har været udsat for egentlige ransagninger. Mønstret er klart: Vladimir Putin har ikke valgt åbenhed og rigtigt demokrati – altså en slags moderne videreudvikling af »perestrojka« og »glasnost« – men derimod at fastholde det russiske civilsamfund i et jerngreb og tilmed stramme det. I forvejen blev hans omdiskuterede valgsejr i fjor af observatører betegnet som en vulgær farce på demokrati med anklager om omfattende svindel. Vladimir Putins tredje – og endda forlængede – præsidentperiode denne gang frem til 2018 varsler derfor heller ikke meget godt for den russiske befolkning, der igennem århundreder har vænnet sig til at blive holdt nede af magtens øverste lag. Og så har han endda igen, igen mulighed for genvalg.

Trods demonstrationer har Vladimir Putins redning hidtil været de historisk høje oliepriser, der har skabt økonomisk råderum og rigdom af svimlende dimensioner for specielt en lille russisk elite siden Sovjetunionens fald. Falder prisen på olie først, vil massive og upopulære nedskæringer i pensioner og offentlige lønninger blive nødvendige. Hvilket vil være stærkt undergravende for den russiske præsidents selverklærede rolle som den stærke mand, der klarer problemerne. Økonomer advarer ligefrem om, at Rusland allerede risikerer recession senere på året – og stiger arbejdsløsheden og leveomkostningerne, vil det for alvor komme til at gøre ondt på den brede befolkning, der foreløbig har kunnet glæde sig over deres egne trods alt beskedne økonomiske fremskridt. Det efter allerede mere end et årti med Vladimir Putin ved magten i Moskva, og desværre med udsigt til mere end et årti mere.