Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Priden er en fejring af retten til at være sig selv

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog mandag forskud på Copenhagen Pride ugen ved at invitere danskerne ud på en fælles løbetur fra Marienborg under overskriften "Run with Pride". Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Der er sket meget for det danske frisind over for den enkeltes ret til selv at vælge sin seksuelle orientering, siden den første Gay Pride parade gik gennem København og Frederiksbergs gader for 21 år siden. Så meget, at Pridens LBGT-festival for mange i dag nok mere står som en farverig fest end en nødvendig manifestation af, at i et ordentligt samfund har enhver frihed og ret til at definere, hvem og hvad man vil være som menneske.

Her i avisen har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklæret, at han føler, at Danmark grundlæggende er en frisindet nation, og at alting i øjeblikket rykker sig i den rigtige retning. Og selv om statsministeren ikke personligt forstår, at to mænd kan forelske sig i hinanden, mener han, det er i orden at kræve, at man respekterer de ting, man ikke forstår.

Så vidt så godt, men man skal ikke løfte blikket meget fra den danske frisindede ambition til den globale virkelighed for at konstatere, at i den store verden bevæger tingene sig langtfra positivt for homoseksuelle.

Et påtrængende eksempel er Putins Rusland, hvor en nyligt vedtagen lov i praksis har gjort det ulovligt åbent at beskrive homoseksuelle, da det tolkes som propaganda for homoseksualitet over for mindreårige. Det er senest gået ud over en amerikansk bestseller, hvor store dele af plottet i oversættelsen blev redigeret væk, fordi der indgik kærlighed mellem to personer af samme køn i det.

Og Moskvas berømte Bolshoi-ballet måtte stoppe balletten over den berømte homoseksuelle danser Rudolf Nurejevs liv dagen før premieren ifølge lokale medier, fordi den indeholdt scener med homoerotik. Og det er nu engang svært at skildre et liv uden at tage kærlighedslivet med.

Også flere lande i Afrika har åbent gjort homofobi til en erklæret del af den nationale politik og forfølger systematisk homoseksuelle, ligesom det sker i muslimske lande, hvor stening, piskeslag og dødsstraf er en del af loven mange steder.

Så der er langt til den positive udvikling rundt om på kloden, og i en globaliseret verden er det som bekendt svært at lukke af for indflydelse fra strømninger udefra. Derfor kæmpes der også i dag en hårdere kamp for at kunne stå ved sin seksualitet i mange indvandrer-kredse, hvor man er noget mere forsigtig med at stå offentligt frem som homoseksuel.

Lørdagens Pride-flagskib, den store gadeparade, går da også i år uden om det normalt så mangfoldighedsglade Nørrebro og lægger vejen ned ad fredelige Frederiksberg Allé i stedet – budskabet er, at LBGT-festivalen er en fejring af det frisind, vi har og mindre en provokation mod det, der mangler.

Den almindelige opfattelse er nok også, at frisindet i de fleste danske sammenhænge er værd at fejre, men mange oplever alligevel angst for at fortælle om deres seksualitet på arbejdspladsen, og op til årets Pride meldte DR sågar ud til sine medarbejdere, at man ville foretrække, at de ikke skiltede med ansættelsen på DR, hvis man medvirkede i årets Pride.

Så uanset seksuel orientering er der god grund til at bakke op om ugens Pride-festival, fejringen af vundne rettigheder og forsvaret for retten til at være sig selv.