Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Præster for fremtiden

Tanken om ny præsteuddannelse værd at overveje

Biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt har været ude at foreslå oprettelse af en helt ny uddannelse for folkekirkepræster. Han mener nemlig, at der kan blive regulær præstemangel, når de store årgange går på pension inden for det næste tiår.

Nu er der en del ubekendte i ligningen om den kommende præstemangel. For når der nu bliver nedlagt kirker i København og sammenlagt embeder i resten af landet, og hvis nu folkekirkens medlemstal falder i de kommende år, så er der måske ikke behov for så mange præster, som biskoppen ser i sin krystalkugle.

Den idérige Jan Lindhardt har for nylig talt varmt for flere præster ude på erhvervsvirksomhederne, så »præstemanglen« kan også bero på, at han gerne ser præster i utraditionelle funktioner i samfundet. For indeværende har området sit eget paradoksproblem. Der er både arbejdsløse teologer og ubesatte præsteembeder, fordi visse udkantsområder ikke er attraktive for de nyuddannede.

Ansøgertallet til de to teologiske fakulteter i København og Århus har været faldende gennem nogle år. Det er som om den øgede interesse for religion er gået teologistudierne forbi. Man kan derfor spekulere på, om biskop Lindhardt også under hånden leverer en kritik af de to nuværende uddannelser, om han som aftager ikke er fuldt ud tilfreds med producenten. Hans forslag går nemlig mere konkret ud på, at et helt tredje uddannelsessted – Syddansk Universitet – skal udbyde en ny type præsteuddannelse, der er direkte målrettet embedet som præst i folkekirken.

Der er store diskussioner med dybe historiske rødder gemt her. Teologistudierne i København og Århus har en meget speciel status. På den ene side har de reelt monopol på at uddanne præster til den danske folkekirke. Man skal ganske vist tage en lille praktisk tillægsuddannelse på Pastoralseminariet, men der er ikke andre veje til den end teologi. På den anden side ligger det dybt i teologiens selvforståelse i Danmark, at det netop ikke er en præsteuddannelse. Det er et frit akademisk studium, som vægter de videnskabelige krav højere end den kirkelige praksis og lader sig sammenligne med filosofi og andre humanistiske fag. I praksis er det dog folkekirken, der aftager 90 procent af de teologisk uddannede.

Der er næppe tvivl om, at teologistudiets uafhængighed af folkekirken har været med til at sikre det høje faglige niveau i dansk teologi fra Søren Kierkegaard til – ja, f.eks. til dr. theol. og tidligere universitetsmand Jan Lindhardt. Hvis han nu vil udfordre den akademiske tradition, han selv er barn af, er det interessant og kræver måske en uddybning. Taler han f.eks. på vegne af hele bispekollegiet?

Man kan ikke uden videre godtage Jan Lindhardts præmis om den fremtidige præstemangel og dermed behovet for at øge udbuddet af præsteuddannede. Men det er ikke uinteressant at diskutere fremtidens præster, deres formodede opgaver og nødvendige kvalifikationer. Og en forsøgsuddannelse på Syddansk Universitet kunne være en måde at åbne den diskussion på.