Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Præsidenten der kun lykkedes halvt

»Det er ikke lykkedes Obama at skabe den enighed, der skal til, for at ændre systemerne. Det bliver Trumps opgave.«

Foto: JONATHAN ERNST.
Læs mere
Fold sammen

Der er ingen tvivl om, at Barack Obama vil gå over i historien som en af de bedre præsidenter. Det er præsidenthistorikerne ikke i tvivl om trods mange fejlslagne politiske projekter. På plussiden er hans sundhedsreform, hans politik over for homoseksuelle, genopretningen af økonomien gennem en aktiv pengestimulering, hans jobskabelsesprogrammer og tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Irak. Altsammen noget, han fik udrettet.

På minussiden vil der være ting, han ikke selv har været herre over. Lukningen af Guantanamo blev ikke til noget – ikke på grund af mangel på vilje fra hans side, men fordi Kongressen ikke ville betale for lukningen og ikke ville acceptere, at fangerne blev overført til fængsler i USA. Han lykkedes heller ikke med at begrænse konflikten i Syrien. I mange amerikaneres øjne mistede USA også international indflydelse. Rusland overtog magten i verden, hvis man spørger de samme kritikere. Endelig har Obama haft store problemer med Kongressen, som stort set har været handlingslammet i årevis og ikke har gennemført markante reformer. Det er ikke udelukkende Obamas skyld. Men det er præsidenten, der bliver draget til ansvar for det.

Obama slutter som en meget populær præsident og scorer tårnhøjt i målinger. Men hans afskedssalut var ikke hans bedste. Men det er værd at lytte til hans bekymring for det amerikanske demokrati, som trænger til en særlig bevågenhed, fordi »demokrati ikke er en given ting«.

Det er ikke den nye præsident, Donald Trump, han taler om her. Det er et system med valgkredse, der er blevet lavet om, så der mange steder reelt ikke er valgkamp mellem to kandidater. Valgkredsene er ændret således, at en kandidat fra et bestemt parti næsten ikke kan undgå at blive valgt, selv om modkandidaten er bedre.

Det – sammen med en stigende polarisering af det amerikanske samfund – har betydet, at amerikanerne er bekymret for fremtiden og for demokratiet i USA. Ikke sådan at forstå, at USAs demokratiske traditioner står for fald. Men ligegyldigheden over for det demokratiske system kan erodere, så endnu færre gider stemme og deltage i f.eks. valg.

Det amerikanske valgsystem er anderledes end det europæiske, og det politiske system fungerer ikke. Kongressen er i lange periode handlingslammet. USA har lukket regeringen ned én gang inden for de sidste fire år, fordi man ikke kunne vedtage et budget. Faktisk har USA kørt på en slags nødbudgetter i alt for mange år, fordi den ene og den anden side af salen ikke kan blive enige om et budget. Ideologiske stridigheder har afløst konstruktive løsninger. Og hvis man kan tale om levebrødspolitikere, så eksisterer de i vidt omfang i Kongressen.

Alt det er selvfølgelig ikke Obamas skyld. Men det er heller ikke lykkedes Obama at skabe den enighed, der skal til, for at ændre systemerne. Det bliver Trumps opgave. Og hvis han ellers er den mand, han siger, han er, så bliver det hans opgave: At rydde op i et ødelagt system.