Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Post Mortem

Foto: Ida Marie Odgaard

Med så ringe service og tårnhøje priser, som der nu er lagt op til, varer det nok ikke længe, inden PostNord skifter navn til Post Mortem. Det mente i hvert fald en læser, der for nogle uger siden skrev en sørgmunter kommentar i denne avis om PostNords meget alvorlige økonomiske vanskeligheder og udsigten til at modtage breve en gang om ugen frem for en gang om dagen.

Formentlig er det endnu for tidligt at skrive postvæsenets endelige dødsattest. Men når historien om det kongelige danske postvæsen engang skal skrives, er der ingen tvivl om, at 2017 vil stå som året, hvor postvæsenets rolle som central kommunikationskanal i Danmark reelt, og også i befolkningens øjne, blev afsluttet.

Historieskriverne vil givetvis hæfte sig ved, at brevforretningens hastige fald - brevmængden i Danmark faldt med 90 procent fra år 2000 til 2016 - er historien om et forventeligt dødsfald. Danmark har verdensrekord i digitalisering, og staten og kommunerne har gået forrest i den udvikling. Mange milliarder er sparet på kontoen til brevforsendelser, og flere vil følge. Forleden fik eksempelvis kommende pensionister besked på, at de ikke vil få brev fra staten, når de nærmer sig folkepensionsalderen. De må selv huske at søge om pensionen. Besparelsen ved at droppe de analoge breve til kommende folkepensionister er halvanden million kroner om året.

Digitaliseringen er både uundgåelig og ønskelig, men det er også klart, at der stadig skal opretholdes en mulighed for at sende breve til borgere, der af den ene eller den anden grund ikke kan modtage deres post digitalt. Pligten til at bringe post ud også i de dele af landet, hvor der er langt mellem postkasserne, skal af samme grund fastholdes. Der er derfor næppe nogen vej uden om en rekonstruktion i Danmark.

Men det nye PostNord vil ikke være det samme som det gamle. PostNord lægger selv op til at skifte fokus fra brevomdeling, der bliver et nicheprodukt, til pakkeomdeling og logistik mere bredt.

Kernen i det fremtidige selskab bliver altså produkter, som er fuldt konkurrenceudsatte, og hvor PostNord skal konkurrere med private distributionsselskaber.

Derfor må det blive en ufravigelig betingelse, at rekonstruktionen følges af et salg af PostNord. Det vil savne enhver rimelighed, hvis private virksomheder skal konkurrere mod et selskab med skatteyderne i ryggen. Et privatejet postselskab kan selvsagt lige så vel som et statsejet forpligtes til at bringe post ud, også hvor det er urentabelt, mod betaling og efter et offentligt udbud.

Lyden af postkasser, der åbnes og lukkes, er allerede blevet ganske sjælden i opgangene og på villavejene. I fremtiden vil der gå endnu længere mellem besøgene af Postmand Per. Hans uniform vil skifte farve til blå, og ad åre bliver postmanden afløst af nogle andre eller noget andet.

Måske droner? Trist, ja. Men det var også trist, da mælkemanden ikke længere kom forbi med mælkeflasker. Og udviklingen er resultatet af politikernes og befolkningens meget bevidste valg. Digitaliseringen vender i disse år bunden i vejret på både menneskeliv og forretningsliv. Alligevel hænger Danmark stadig sammen.