Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Politisk korrekte museer

»Hvis man sidestiller mennesker, som gennem historien har kæmpet for en sag og er døde for den, med mennesker, som muligvis også kæmper for en sag, men dræber uskyldige for den, udjævner man begreberne.«

Et af kunstens formål er, udover at bringe os smukke oplevelser, at åbne vores øjne for nye perspektiver i tilværelsen og ægge til debat. Så i den forstand skal man ikke være ked af, at to kommende udstillinger i København på hver sin måde provokerer sindene. Den ene, udstillingen »Martyrmuseum«, endda i en grad så den er blevet politianmeldt. Bedre reklame kan arrangørerne næsten ikke ønske sig.

Ideen bag udstillingen er da mildt sagt også kontroversiel. Kunstnergruppen TOETT vil vise effekter fra selvmordsterrorister, bl.a. fra terrorangrebet i Bruxelles, side om side med bl.a. den oldgræske filosof Sokrates og socialisten Rosa Luxemburg, der blev dræbt for sin overbevisning. Den anden udstilling »Grænseløs humor«, hvor Storm P. Museet vil vise satiretegninger, er bemærkelsesværdig ved sit fravalg. Her er f.eks. ingen Muhammedtegninger, selv om de vel er de mest omdiskuterede satiretegninger de seneste ti år.

To ting er værd at slå fast: For det første, at museer og kunstnergrupper har deres fulde frihed til at foretage de valg og fravalg ved udstillinger, som de selv finder passende. Om en udstilling så holder sig inden for straffelovgivningen, kan det blive op til retssystemet at afgøre. For det andet: Ytringsfriheden og den kunstneriske frihed indebærer, at man kan blive nødt til at forsvare kunst, som hverken er god eller vigtig, men som det er lovligt at præsentere offentligt. Det er ikke enhver Muhammedtegning, der er morsom eller værd at vise. Men Muhammedkrisen understregede, hvor vigtigt det er, at vi står vagt om demokrati og ytringsfrihed.

Det, der falder i øjnene ved satireudstillingen på Storm P. Museet er de pæne bortforklaringer om, hvorfor museet ikke vil vise alt for provokerende tegninger. Man vil ikke »sparke nedad« – men dog gerne vise en satirisk fremstilling af den danske statsminister som nazist – man vil vise, at satire kan have en anden funktion end, at »vi bare slår dem, vi ikke kender, oven i hovedet med tegninger, som vi mener, de skal finde sig i,« som museumsleder Iben Overgaard udtaler. Det er jo blot en anden måde at sige: Vi har ikke lyst til ballade, så vi laver en politisk korrekt udstilling.

For udstillingen »Martyrmuseum« gælder, at man vist gerne vil have ballade. At skabe en udstilling om terrorisme, der forsøger at afdække, hvad der foregår inde i hovedet på selvmordsbombere, er der ikke i sig selv noget galt i. Men præmissen er forkert. Hvis man sidestiller mennesker, som gennem historien har kæmpet for en sag og er døde for den, med mennesker, som muligvis også kæmper for en sag, men dræber uskyldige for den, udjævner man begreberne. Det er kulturrelativisme på det mest idiotiske plan. Og den er farlig, fordi den i sin yderste konsekvens siger, at den ene tankegang kan være lige så god som den anden. Men sådan er det ikke. Demokrati og frihed er bedre end diktatur og censur. Det er derfor, vi bekæmper terrorister ved bl.a. at sende unge danske mænd og kvinder ud i verden for at slås mod terrorister, som jo aldrig ville tillade en kunstnergruppe som TOETT friheden til at skabe provokerende udstillinger. Kulturminister Bertel Haarder har udtalt, at han ikke vil sætte sine ben på udstillingen »Martyrmuseum«. Det er hans valg. I et frit land kan man gå på udstilling eller blive hjemme. Den valgmulighed er værd at kæmpe for både med våben og satiretegninger.