Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Politisk bluff

»Hvis virksomheder i Danmark ikke havde adgang til at hyre udlændinge, ville alternativet ofte ikke være at tage 50 mand fra jobcentret, men at flytte produktionen ud af landet.«

Læs mere
Fold sammen

Nogle politiske budskaber er så besnærende, logiske og let forståelige, at man umiddelbart lader sig forføre af dem. Men kradser man lidt i overfladen, falder de fra hinanden og viser sig at være udtryk for ren og uforfalsket populisme. Sådan er det med budskabet om, at løsningen på de økonomiske udfordringer, dansk økonomi står over for i fremtiden, er at udskifte de mange tilrejsende østarbejdere på det danske arbejdsmarked med kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Omkring 90.000 østarbejdere arbejder lige nu i Danmark, og flere hundrede tusinde danskere er arbejdsløse eller på overførselsindkomster. Hokuspokus ned med grænsebommen, så er der job i massevis til de ledige. Men sådan fungerer det ikke, og de, der lader som om, er ude i et politisk bluffnummer.

Læs også: Hængekøjen skaber ballade i blå blok

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl mener, at løsningen på det såkaldte »hængekøjeproblem« – at de offentlige underskud vokser på den anden side af 2020 – er at begrænse indvandring af arbejdskraft fra især Østeuropa. »Det kan ikke nytte noget, at job i primært servicebranchen, i gartnerier eller frugtplantager bliver taget af en 29-årig polak,« sagde Thulesen Dahl i sidste uge. Tidligere har SFs formand Pia Olsen Dyhr opfordret til, at de ledige danskere i højere grad får de job, som i dag går til tyskere, polakker, svenskere og rumænere.

Men for det første er indvandring af arbejdskraft fra EU-lande en stor økonomisk gevinst for Danmark og den danske statskasse. Faktisk er der i Europa stor konkurrence landene imellem om, hvem der bedst kan tiltrække ledige hænder fra andre. En konkurrence, hvor Danmark ikke står specielt stærkt. Når arbejdsmarkedet udvides til, at danske virksomheder kan tiltrække arbejdskraft fra hele EU, så det er både en fordel og en forudsætning for, at de kan konkurrere på lige fod med andre. Når svenske ekspedienter står i butikkerne eller serverer på cafeerne i København, er det en gevinst for alle.

Læs også: Det burde jo være os, der stod for, at »det skal kunne betale sig at arbejde«

For det andet er udfordringen med at skaffe de mange tusinde, som i dag er på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder, i job, ikke et spørgsmål om at begrænse tilgangen af andre. Der er brug for at uddanne, opkvalificere, motivere og gøre det mere økonomisk attraktivt at tage et job gennem reformer og et loft over ydelserne. Når virksomheder, byggerier, serviceerhverv, landbrug og gartnerier foretrækker den udenlandske arbejdskraft, hænger det sammen med, at udlændingene har en større motivation og lyst til at arbejde end de ledige danskere. Og det er det virkelige problem. Hvis virksomheder i Danmark ikke havde adgang til at hyre udlændinge, ville alternativet ofte ikke være at tage 50 mand fra jobcentret, men at flytte produktionen ud af landet, hæve prisen for byggeriet eller helt opgive at dyrke jordbær på dansk jord. Antallet af arbejdspladser i Danmark er ikke et nulsumsspil, således at en ledig indvandrer med ringe kvalifikationer og motivation kan erstatte en østarbejder.

Der er mange måder, man kan forsøge at afværge fremtidens voksende offentlige underskud. Groft sagt kan man begrænse de offentlige udgifter eller udvide arbejdsudbuddet, så flere kommer fra offentlig forsørgelse i arbejde. Eller man kan gøre begge dele. Det bør blive et af de vigtigste temaer i den kommende valgkamp. Men en løsning er ikke at lukke af for arbejdskraft udefra. Spørgsmålet er, om Thulesen Dahls argumentation holder til en hel valgkamp.