Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Politiet under mistanke

Danmarks forhold til Kina har undergået store forandringer, siden daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen i 1997 gik i spidsen for en kritisk resolution vendt mod Kina i FNs menneskerettighedskommission. Kina straffede Danmark ved at aflyse officielle besøg og annullere erhvervskontrakter, og lige siden har Danmark bestræbt sig på ikke at lægge sig ud med den vigtige handelspartner. Så sent som sidste år opgav daværende kulturminister Marianne Jelved (R) at besøge en omstridt kinesisk kunstner under et kulturfremstød i Beijing. Hun ville ikke sætte relationerne til det officielle kinesiske regime over styr.

Politikernes ageren over for Kina kan vælgerne tage stilling til. Men når politiet begynder at gribe ind mod lovlige ytringer i form af tibetanske flag ved den kinesiske præsidents besøg i Danmark, er det danske frihedsrettigheder, der trampes på. Og det var netop, hvad der skete i 2012 under det kinesiske officielle besøg i København. Demonstranter blev angrebet af politiet, der fjernede flagene for at undgå, at den kinesiske præsident skulle »tabe ansigt«. En enkelt demonstrant blev endda frihedsberøvet. På toppen af det hele fik hverken Folketinget eller offentligheden den sande forklaring, da Københavns Politi blev bedt om svar. De betjente, der stod for overgrebene på demonstranterne, kunne politiet ikke finde, før de selv stod frem i deres fagforenings blad med den sande historie. Og så videre.

Først efter mediernes graven i sagen kom det i går frem på et pressemøde i Justitsministeriet, at der eksisterer en operationsordre, hvori Politiets Efterretningstjeneste havde oplyst, at det var meget afgørende for kineserne ikke at tabe ansigt. Derfor skulle politiet sikre, at demonstranter ikke kunne ses på ruten.

Derfor er justitsminister Søren Pinds (V) beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission helt nødvendig. Tibet-sagen rører ved demokratiets inderste væsen. Ikke kun fordi demonstranter blev frataget grundlæggende rettigheder af et tåbeligt politi, men også fordi Københavns Politi, efter hvad der nu er kommet frem, aktivt søgte at skjule forløbet. Det siger sig selv, at hvis Undersøgelseskommissionens arbejde bekræfter de desværre meget velunderbyggede mistanker, må ansvarlige polititjenestemænd stilles til ansvar. Viser det sig, at politifolk har løjet under vidneansvar i retten, må de selvsagt tiltales for falsk forklaring. Befolkningens tillid til politiet er en afgørende forudsætning for, at Danmark fungerer som en retsstat. Skulle det i enkelte tilfælde vise sig, at politiet har svigtet tilliden, skal hele brændestablen falde. Af hensyn til netop befolkningens tillid til, at alt nu kommer frem, må afhøringerne i undersøgelseskommissionen naturligvis foregå for åbne døre, og det er egentlig underligt, at justitsministeren ikke allerede er nået til den konklusion.

På nuværende tidspunkt er der ikke indicier for, at den daværende justitsminister, Morten Bødskov (S) havde nogen viden om den rette sammenhæng. Men også en eventuel politisk rolle i sagen må naturligvis granskes.